Jeg er mindre begejstret og ser ikke frem til at skulle kæmpe mig gennem Klosterheden i morgen for at nå frem til arbejde. Jeg har kun 2 timer i morgen - og fornemmer, at det risikerer at blive et værre slid at nå frem og tilbage.
Så enten sner det - så der ikke er nogen tvivl om, at vejene ikke er farbare eller også kan det godt snart stoppe. I mellemtiden har vi pakket os sammen i stuen med lys, tæpper og hygge. Det giver en vidunderlig ro i krop og sjæl, at se snefnuggene dale fra himlen og se verden blive hvid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar