
Trods de mange børn, der skiftes plagede, smågræd og hoppede rundt i forventning og spænding var det hele ventetiden værd, da vi så Gitzen kaste sig ind i kampen og fik fyldt kaninen, givet den navn, hjerte og et hav af krammere - øjnene strålede og hun troede på eventyret. Hun var fuldstændig ligeglad med at det var amerikansk og kommercielt når det er værst.
Derefter blev fødselsdagen - nu både fætter M, Gitzen og kaninens fødselsdag - fejret med maner med Tante H's bagerier. Vi er nu så brugte, at vi ikke kan andet end at flyde på sofaen og lave så godt som ingenting. Det hører ferien til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar