Eksplosionsfare

Det er et held, at jeg er her endnu - Jeg har været i overhængende fare for at blive sendt afsted med de andre hekse i dag. Energien er nu i den grad forsvundet, at lunten er tæt på ikke-eksisterende, og jeg har flere udfald dagligt af irritation og vrissen. Jeg er tæt på at eksplodere over det mindste.

Heldigvis er mine omgivelser overbærende og kender godt alle symptomerne på overtræthed og manglende overskud. Håber energien bærer mig igennem de sidste 3 dage uden, jeg får trådt for mange for meget og for hårdt over tæerne.

Time-out

Det grå er væk - Solen står igen højt på himlen, og jeg kan mærke helt ned i storetåen, at sommeren er her. Jeg tanker energi fra solen og ved samtidig, at hvis jeg levede under sydens mere konstante varme og sol, ville jeg kun få udrettet det halve af det, jeg normalt får fra hånden. Solen kalder mig ud og væk fra arbejdsbordet.

Et hurtig smut til stranden, hvor jeg kunne mærke sandet mellem de bare tæer og en stikken i rumpetten fra marehalmen har givet mig det nødvendige skud energi til at tage hul på den sidste uge inden ferie i morgen.

Det bli'r ved

På kalenderen kan jeg se, at jeg er snart er i mål med dette skoleår. På "to-do" listen er det ikke helt så indlysende. Det er som om det bare bliver ved med at vælte ind med opgaver og ting, der lige skal ordnes, inden ferien kan skydes igang. Det er det samme cirkus hvert år, og alligevel glemmer jeg det.

Den kommer dog - ferien - uanset om jeg når at blive klar eller ej. I denne weekend står den på lidt opstart-pakkeri. Vi tager afsted, så snart ferien er skudt i gang og har alle mange jern i ilden op til. Det føles lidt urealistisk at pakke allerede nu - men tvingende nødvendigt. Vi forsøger at overbevise hinanden om, at det jo ikke er et uland, vi skal til - og det som vi helt sikkert glemmer også kan erhverves i Frankrig.

Hænger i

Det er det samme hvert år. Man ved, ferien er lige om hjørnet, kroppen drosler lige så stille ned, og de mange opgaver, der skal løses i netop den måned, rammer en lige midt i panden. Jeg hænger i og hænger på, nyder hver enkelt opgave og forsøger at tage det opgave for opgave.

Strikkepindene ligger lidt stille, og drømmetrøjen skrider ikke så hurtigt frem, som jeg gerne så det. Nu er jeg færdig med ryggen og skal i gang med de mange mønsterpinde til forstykket og have mig regnet frem til halsen. Den skal nok blive den drøm, jeg forestiller mig - og det gode kommer vel fortsat til den, der har tålmod og venter.

Der er røget et par bøger i tasken til ferien. Den samme taske, som indeholder garnet til den skønne færøske trøje, det kribler i fingrene for at få gang i. Jeg fortsætter lidt med Elsebeth Egholm. En dansk krimi-dronning, der kan lægge arm med de mange svenske kvinder.

Regnfuld onsdag

Vestjylland er gået i gråtoner for alvor. Solen har ikke vist sig i dag, og hele dagen har tætte tykke grå skyer hængt truende over hovederne på os. Indimellem åbnes sluserne, og jeg trøstes ved, at jeg nu ikke behøver vande krukker på terrassen.

Ellers fryser jeg en vis legemesdel af - måske fordi jeg helt klart nægter at gå tilbage til lange bukser, sko og strømper - men stædigt trisser afsted med bare tæer i sandaler. Det er vel sommer for dælan.

I aften vil jeg slynge et kæmpe sjal omkring mig og putte mig i biografens mørke til et par timers god underholdning med Tom Hanks i "Engle og dæmoner" Jeg glæder mig og tager en hurtig morfar lige om lidt for ikke at blive ramt af overmandende træthed der i mørket

Ordnung muss sein

Det er lige før jeg går stræk-march. Jeg har stået med hovedet i papirer både på det ene og det andet arbejdsværelse i dag. Papirer er blevet hentet på fra kælderen - og jeg har nu sirlige mapper med kategoriserede papirer i plastlommer og med skilleblade. Man skulle på mængden af papirer tro, at jeg har været lærer i mindst 25 år.

For nogen falder det helt naturligt at holde orden i sagerne undervejs. Det er det så ikke for mig. Jeg rydder tit og ofte op og holder på ingen måde orden. I mine mapper, skuffer og gemmer hersker altid total kaos. Jeg kan finde tingene - men ærgrer mig ofte over det manglende system. Jeg er dybt misundelig på de mennesker, det falder naturligt for - og jeg kæmper mod min egen kaotiske side.

Men nu er der orden og sirlighed på hylderne - så længe det varer.

Ferie-strik

Der kom en pakke fra Færøerne i dag. Garnet til mit sommerferiestrik lå og ventede på mig, da jeg vendte hjem. Det ligger nu foran mig på bordet, og jeg taler stramt og skrapt til mig selv. Der skal ikke tages hul på det FØR ferien. Jeg må gerne ae det og læse opskriften igenne - men jeg må IKKE tage hul på selv strikkeriet. Mon jeg kan holde mig i skindet ? Fortsættelse følger.

Det viste sig at være endnu en gang "klippe-strik", hvor der skal strikkes på rundpind og klippes op foran bagefter. Lur mig om modet ikke også med denne model svigter, og jeg ender med at strikke frem og tilbage og tage de lidt strenge vrangpinde med i købet. Kan man mon komme ind i en klippe-stime ?

Modifikationer

Det er stadig slow-strik, der tester mig på min tålmodighed - og situationen er absolut ikke blevet bedre af, at jeg har valgt at ændre på mønsteret, hvor man ellers skulle have fortsat rundt for til sidst at klippe op til ærmer og hals.

Den teknik er jeg bare aldrig blevet fortrolig med. Jeg tør simpelthen ikke klippe op i det strik, jeg har brugt lang tid på at strikke. Istedet har jeg delt ved ærmerne og strikke nu både ret og vrang pind. Det tager længere tid - men jeg slipper for saksen.

Valg-is

Børnene tripper - De hundser med os og mener vi snart skal op og gøre vores borgerpligt og afgive vores stemme. Valg fylder altid meget her i familien - ikke fordi vi er mere politisk engageret en gennemsnittet - men fordi traditionen er, at når der valg fejrer vi demokratiet med frit valg på ishylden i kiosken.

Det er en vidunderlig tradition, der får børnene til at gå op i, hvornår vi skal stemme og om hvad. Det er vist det man kalder gulerods-pædagogik - men pyt det virker.

Tre skridt bagud

Der er gået eksamensræs i den her på matriklen - eller jeg er ihvertefald ramt og bladrer febrilsk i mine mange papirer, tjekker tekster og udtænker spørgsmål, så det er lige før jeg mister pusten. Selvom jeg nu befinder mig på den anden side af bordet, har jeg opdaget, at det ikke nødvendigvis gør den store forskel på nervøsiteten og heller ikke på forberedelsesfaktoren.

Jeg har den præcis samme angst for at gå i sort, ikke at kunne huske at tale sproget, ikke at kunne finde ordene eller huske teksterne - og den præcis samme præstationsangst - nu bare ikke på egne men på elevernes vegne. Samtidig ville det være lyv at sige, at ikke også jeg bliver vurderet på deres præstationer.

Jeg føler mig bagud og kæmper for at komme med. Nøgternt set er jeg helt med, men jeg mærker lige en snert af det vanvid, som drev mig i starten af mit arbejdsliv - Trangen til at være på forkant. Jeg opdagede på et tidspunkt, hvor jeg i flere år havde arbejdet i døgndrift og på de mærkeligste tidspunkter af døgnet, at strategien med at "være på forkant" ikke fungerer for mig - Hver gang jeg kom "på forkant" blev der frigivet energi til at se nye opgaver - og istedet for at få tid til andet - fik jeg blot mere tid til mere arbejde.

Nu kalder strikketøjet og inden længe en forhåbentlig god fodboldkamp - mens jeg lige tager den sidste tørn ved skrivebordet, nyder jeg det fantasktiske slot, min datter har lavet mig med raku-brænding. Farverne er flotte og formen helt unik.

Slow strik

Drømmetrøjen skrider fremad men langsomt - Det optrævlede er nu indhentet og et par ekstra pinde er det også blevet til. Det er tålmodigheds-strik.

Mønsteret kommer ikke sådan lige ind i på rygraden, og jeg er tvunget ud i at følge godt med pind for pind. Jeg nyder at se trøjen voksne - men samtidig er tålmodighed ikke en af mine spids-kompetencer. Farverne er stadig skønne og garnet er dejligt at strikke med.

Sommerferien nærmer sig, og jeg er så småt begyndt at tænke i feriestrik. Stjernetrøjen er lige kompliceret nok til telt og bil, og samtidig fylder de mange farver garn for meget - og måske har jeg også bare lyst til endnu et strikketøj. Jeg har derfor i dag bestilt denne skønne trøje fra www.noda.fo - Kanterne skal være røde istedet for blå - og den bliver fantastisk til mine røde sko.

Det lave gærde

Vi tager den lette løsning - og skal i aften have pulversuppe-premiere. Faderen i huset er ude at rejse - og istedet for at bruge tid i køkkenet, springer jeg over, hvor der er lavest - og tager en halv time i hængekøjen med et ugeblad. Det er da fornuftig prioritering. Store-tøsen er godt nok lidt mistænkelig og siger, at det ser smadderlækkert ud på billederne, men i virkeligheden smager det af pap. Det kommer an på en prøve - lige om lidt, når jeg rejser mig igen....

Og væk var den

Sådan en forlænget weekend, som fredag synes lang og fyldt med muligheder, får hurtigt ben at gå på og nu nærmer vi os på mystisk vis allerede mandag aften. Vi har nået en masse - lidt i haven, lidt i huset, lidt ved arbejdsbordet, sociale arrangementer her og der og god gedin hygge og nærvær.

Solen og varmen har givet fornyet energi, og det er faktisk helt okay at skulle afsted igen i morgen. Der venter spændende opgaver og gode mennesker derude i verden, og vi bliver helt klart parate til at drage afsted i morgen.

Om kun 18 arbejdsdage er det sommerferie. Den nærmer sig pludseligt meget hurtigt. Jeg glæder mig og ved, at jeg trænger, når vi kommer lidt tættere på - lige nu synes jeg bare, der er så meget, jeg gerne lige vil nå, inden vi helt når dertil