Små projekter

Ponchoen er af pindene. Den er en lækker-vams. Måske ikke vanvittig klædelig men varm og rummelig. Jeg har slået op til et tørklæde med et af de mønstre, jeg blev introduceret til på strikkekurset i slutningen af januar. Dobbeltstrik skal også afprøves i samme tørklæde. Fortsættelse følger.

Samtidig hører jeg og taler jeg italiensk med PC'en. Manden-min har hentet et sprogkursus hjem fra biblioteket og mener, at det må være min opgave at være på forkant med sproget inden turen til Rom. Det bliver vist noget af en kraftpræstation - og samtidig kan jeg mærke min fascination af sprog og min lyst til at knække den grammatiske kode til et nyt sprog. Måske er tiden snart moden til for alvor at give sig i kast med endnu et fremmedsprog.

I det små

De knitrer ikke -men er dog gravet frem af kurven. Jeg småstrikker igen. Det er ponchoen, der er på pindene. Første 70 cm er strikket - og planen er at tage de næste her til aften, hvor jeg har lukket arbejdsværelset og sat mig i hjørnet med fjernbetjening og andre vigtige sager indenfor rækkevidde.

Jeg sidder i skæret fra MIN lampe. En lampe, der i mange år stod hos mine bedsteforældre, og som jeg reddede i allersidste øjeblik, da deres hjem skulle tømmes. Ingen andre ville kendes ved rædslen. Mange har i årenes løb forsøgtat fravriste mig lampen og udskifte den med de mere moderne og smarte modeller - Jeg har holdt stand og holder fortsat stand - også selvom skærmene efterhånden er ved at gå til. Jeg holder ved, og jeg elsker min lampe.

Tirsdag aften er min "home-alone" aften - hvor jeg, når først børnene er lagt i seng, regererer enevældigt i huset. Lige så godt som det er at være to til at dele, lige så fantastisk energigivende er det at være sig selv -helt sig selv - bare en gang i mellem.

Strikke-krise

Den har ramt hårdt denne gang - strikke-krisen. Jeg sværger, jeg har ikke rørt mine strikkepinde den sidste uges tid, og det er virkelig, virkelig usædvanligt for mig. Vist har jeg haft travlt, men jeg plejer ikke sådan lige at få for travlt til at motionere pindene. Måske er det projekterne i kurven, der ikke rigtig trækker ? Jeg leder efter lige det projekt, jeg ikke kan leve foruden - men kan ikke rigtig finde det.

Måske denne poncho fra Garnstudio ? Jeg har garn liggende til den - men mangler jeg den egentlig og kommer den i brug ?

Jeg har også 4 nøgler Inka, som jeg ikke rigtig kan få omsat - Måske denne trøje ?

Jeg zapper rundt hos jer andre for at finde inspiration, mens jeg befinder mig i strikke-tomrummet.

Her regerer jeg

Dagene på skolen er lange. Der er ikke noget, der hedder en blid og langsom start. Det er fra 10 km/t direkte til 100km/t og de mange bolde er allerede i luften efter kun få dage. Heldigvis har jeg gode kollegaer, fantastiske elever og nyder den daglige udfordring med at få enderne til at hænge sammen.

Det eneste, jeg for alvor mangler, er flere timer i døgnet. Min strikkekurv er blevet grumme forsømt. Ikke en eneste pind er det blevet til siden søndag. Huset ligner en slagsmark, og jeg mangler et par timer til lige at få bund i nogle af de bunker, der er skabt siden mandag morgen. I morgen er det igen weekend - mon ikke jeg når det der ?

Bidt af..

Børnene har været ramt siden jul og nu er jeg selv blevet bidt af en gal Wii. Det er en fantastisk form for computerspil, hvor hele kroppen er i gang, og hvor der er et hav af rekorder, der skal slås.

Jeg synes, det er sjovt, og konkurrencemennesket i mig driver mig til maskinen for at slå børnenes rekorder. Der er intet fedtspilleri her, og håneretten er god gevinst.

Back to business

Vinterferien er slut. Sneen smelter lige så stille derude, og det er vådt i gråt. Vi er tilbage i hverdagen, og det er helt i orden. Jeg nyder de eftermiddage, jeg som i dag er hjemme til at tage imod pigerne, når de kommer hjem. Jeg nyder at høre deres historier og leve med i deres liv, inden de går til hvert deres ting, de ordner og hygger sig med.


Imens jeg nyder hverdagen, tæller jeg samtidig uger og dage til, vi forlader den igen. Om kun 4½ uge tager vi med gode venner til Rom. Det bliver en børnefri tur helt på de voksnes præmisser. Vi skal opleve, suge til os, shoppe-amokke og spise dejlig italiensk mad til, vi segner. Jeg glæder mig så meget og nyder i fulde drag forventningens glæde.



Rom er rent mekka for lomme- og tricktyve, og da jeg er af den helt faste overbevisning, at man ALDRIG skal gå ned på detaljen, har jeg i dag modtaget den mest fantastiske penge-kat med posten fra Janine King Designs. Hun laver nogle virkelig flotte og farverige tasker, der kan dække næsten ethvert behov. Besøg selv hendes etsy-shop her : http://www.etsy.com/shop.php?user_id=78675

Stilhed før....

Vinterferien lakker nu for alvor mod enden. Vi er begyndt at pakke tasker og tænke på i morgen, hvor vi alle skal af huse og i gang med hverdagen igen. Ferien har været præget af mange gæster, megen snak og hygge. De sidste par dage har pindene ligget stille - men jeg har dog fået bestilt en fantastisk kjole til min nevøs konfirmation og startet op på en "klud", der skal bruges dertil.

Kjolen har været på ønskesedlen nærmest så længe, jeg kan huske. Hver eneste gang jeg har haft lidt overskud på kontoen, har jeg liiiige været inde og kikke lidt på den. Nu er den bestilt, og jeg venter spændt på, at den havner i postkassen.

Imens strikker jeg et pink tørklæde, der skal passe til. Det strikkes i påfuglemønster, og jeg er noget i tvivl om, hvorvidt garnet måske alligevel er for tykt til at det får den ønskede effekt. Vi får se - indtil videre strikker jeg videre.

Salig fryd

Vi er stået op til en hel anden verden. Hvid og tyst - ihvertefald lige til det øjeblik, hvor børnene opdagede herlighederne - og den vilde jagt gik på skibukser, hatte og handsker. Snedækkede landskaber kræver øjeblikkelig handling. De skulle ud og have skrabet op i sneen og have planlagt årets første snemand. Hvilken fantastisk afslutning på vinterferien.

Stille

Pludselig blev der meget stille omkring os, da familien fra Øst tog hjem. Det er forunderligt pludselig at kunne høre ens egne tanker igen, og jeg mærker en vis rastløshed efter at have været omgivet af mennesker i mange dage. Kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal tage mig til, og hvilke projekter jeg skal give min opmærksomhed. Jeg er også sådan lidt ugidelig, og mange af de ting, jeg egentlig burde - tiltaler mig bare slet ikke.

I stedet startede jeg bilen og kørte til Vesterhavet. Jeg gør det alt for sjældent - det er som om jeg glemmer den energikilde, der gemmer sig i lyden, smagen og duften af havets brusen. Samtidig fik jeg hentet garn til et tørklæde og en poncho i Strikkeboden derude.

Liste-pigerne

Dagen i dag er gået med at lave lister - mange mange lister. Fætterens konfirmation er nu planlagt - næsten ned til mindste detalje. Vi har styr på indkøb, menu, borddækning, næsten invitationer og bordkort. Tilbage er kun udførelsesfasen :-)

Samtidig har jeg pillet sjalet op. Det var for tykt, for bastant og i det hele taget for meget. Nu er jeg ved at transformere det til en lækker tyk cardigan. Tante H drager østpå igen i morgen. Så er det slut med det halve nætter med snak, strik og gode film på fjernsynet. Ærgerligt, hun er ellers en rigtig god ferie-makker

Blomsterflor

Kom bare an forår. Jeg er klar. Blomstertørklædet er hæklet færdigt, og jeg glæder mig meget til at slænge det om halsen.

Eftermiddagen er tilbragt i selskab med Pierce Brosnan i en lettere utroværdig version. Vi har set Mamma Mia, og det falder mig virkelig svært at forholde mig til James Bond, der pludselig og uden varsel bryder ud i sang. Tøserne rokker med på alle numrene, og Gitzen har sin helt egen fortolkning af den engelsk tekst. "Money money, onkel Sonny"

Tante H har disket op med mange gode sager. Hjemmebagte fastelavnsboller med creme og godt med glasur og en kop varm cacao. Uhm vi holder ferie.

Slængeri

Vi laver mindst muligt, strikketøj flyder i hele huset sammen med børn og hunde. Det er ferie, når det er bedst. Gitzens håndledsvarmere er klar til at varme de små hænder og blomstertørklædet får et par omgange med hæklenålen.

Lige om lidt skal vi have planlagt en konfirmation og set de sidste af de film, vi hentede hjem i går - men kun hvis vi gider. Jeg tror godt, vi gider :-)

Ryk ind fra Øst

Fionas top som nu er Gitzens top er så godt som færdig. Der mangler kun et par knapper i nakken, inden den er klar til brug. Den bliver så fin til et par seje cowboybukser, og den er udråbt til ynglingskjole i ynglingsfarven af yngste-pigen. Det ligner et hit.

Vi er blevet invaderet fra Øst i dag af svigerinde med 2 børn, mens faderen-vores er udvandret til Øst. En bytte ordning der indbefatter en badeværelsesrenovering og i vores ende af landet en masse feriehygge og gode sager.

Der er bestilt bagværk hos Tante H, som garanteret kan fremstille de fastelavnsboller, mine tøser ikke helt har tillid til jeg kan lave. "Dyret" er medbragt og klar til at snurre i mit køkken.

Garn-mangel

Altså æv - jeg var lige så godt i gang og så tæt på at have et lækkert tykt sjal, der kunne varme både over skuldrene og over benene - og nu er jeg gået garn-tør. Jeg mangler det sidste nøgle, er 35 km fra garnbutikken og uden bil de næste mange mange dage.

Der er vist ikke andet at gøre end at dykke ned i kurven og tage et andet strikketøj frem. Jeg rejser mig ihvertefald ikke for at gøre noget andet :-)

Endelig er den her

Jeg har trængt meget de sidste par dage, og nu er ferien her endelig. Det sker hver gang, en ferie nærmer sig - behovet bliver akut og meget påtrængende. Trætheden bliver overvældende, og den falder altid på et tørt tørt sted.

Der ligger lidt arbejde og venter - men jeg har friheden til selv at bestemme, hvornår opgaverne skal løses og hvornår der skal være tid til at strikke, udtænke nye projekter, sætte fut under tøserne og alt det andet gode, der ligger og venter på os her i ferien.

Lige nu har jeg fundet mig hjørne og alle nødvendighederne omkring mig. Jeg rejser mig ikke de næste par timer. Måske jeg også skulle have en lille morfar. Det er den slags privilegier, der hører ferie til.

Stritten har givet mig den fineste feriegave. En fyrfads fakkel i de dejligste farver. Den glæder jeg mig til at skulle have lys i. Jeg elsker gaver fra mine børn - især de hjemmelavede. Dog er jeg ikke så vild med perleplader - hvad er det lige man skal bruge dem til ?

Voilà

Jeg gjorde det. Jeg afsluttede hele to projekter på en aften i sofaen. Hængepartier fra mine strikkeprøver i weekenden. Stritten kan vågne op til nye håndledsvarmere, og jeg kan selv få varmet hænderne i et par handsker af lidt besynderlig art - men hvor der tilgengæld er en række sjove teknikker repræsenteret.

Tilbage i kurven er et blomster-tørklæde, et sjal og Gitzens Fiona-kjole. Derefter skal jeg igang med dobbeltstrik, en poncho, et par trøjer og....og....og - Men først skal jeg lige have en af de her monster-dage på skolen i morgen. En af de dage som når man står foran den, ser ud til aldrig at få en ende.

Mere inspiration

Biblioteket er blevet tømt for strikkebøger. Jeg har inspiration og idéer til lang tids strik og lige om lidt er det vinterferie med lange strikke-dage. Tante H rykker ind med sine børn, og veninder kommer på ferie. Der skal garanteret gang i det kreative værksted og mange projekter skal sættes i søen.

Jeg har lige nu et hav af projekter i kurven og trænger snart til at få færdiggjort nogle af dem. Måske er det projektet over alle projekter - at få bund i kurven. Det er forholdsvis symptomatisk for mig - Jeg er en god opstarter og ikke så god en afslutter. Bedre til at udtænke idéer, som når de er søsat gerne må fuldføres af andre.

Trøjen fra Isagers seneste bog Japan skal jeg bare have lavet. Den skal laves i blødt blødt alpaca i en mørk grå med et lysere mønster forneden. Pasformen er afprøvet og den er perfekt. Perfekt til cowboybukser og nederdele. Den står højt på "To do" listen

Mageløs mandag

Ugen starter med en hjemmearbejdsdag. En af den slags dage der virkelig falder heldig, fordi det blev halv-sent inden jeg var hjemme i går, fordi jeg ikke har fået lavet så meget arbejdsrelateret i løbet af weekenden og endelig fordi jeg har et projekt eller to, jeg gerne vil have på pindene eller på tegnebrættet.

Jeg har fundet et godt sted i sofaen og har spredt mine papirer omkring mig, the på kanden, lys i lygten og strikketøj lige indenfor rækkevidde til en af de velfortjente pauser. En vidunderlig måde at starte ugen på.

Tilgengæld driller bloggen mig lidt - og jeg beklager for rodet i det foregående indlæg. Jeg kan simpelthen ikke styre billederne og teksten.......

Masser af vitaminer

Et hele weekend i strikke-paradis i Skagen sammen med en masse gæve strikke-kvinder og Marianne Isager giver så megen energi, at jeg bobler. Hovedet er fyldt med en masse ideer, og jeg har flere projekter i gang i både i kurven og i hovedet.


På kurset fik jeg både lært og genopfrisket en masse forskellige teknikker. Vi strikkede vanter i domino og skyggestrik blandet med zig-zag og neverkont. Der er blevet lavet prøver i lænkestrik, vævestrik og ikke mindst dobbelt-strik.


Dobbelt-strik er en ny teknik for mig - og en rigtig aha-oplevelse. Jeg skal lave så mange fede tørklæder med den teknik. Det ser så kompliceret ud og i virkeligheden er det lige til at gå til, når bare den basale teknik er på plads. Jeg glæder mig til at få det på pindene for alvor.










Modelberegning indgik også i kurset. Der blev sat system og formel på det, jeg sommetider har været presset ud i at sjusse mig frem til, når en idé har været så påtrængende, at den bare måtte omsættes til virkelighed. Det bliver et godt redskab for mig.


Men mest af alt har jeg bare suget god inspiration til mig, været i godt selskab, fået en masse snak og vind under vingerne. Det har været en ren vitamininsprøjtning.