Krea-panik

Da mindstetøsen ikke viste sig på matriklen på aftalt tidspunkt - og ej heller var til at fange på mobilen, var det lige før panikken bredte sig. En opringning til SFO'en og der faldt ro på igen. Hun var fordybet og ikke til at få krea-hjørnet, og et nyt komme-hjem-tidspunkt blev forhandlet, for hun var liiiiige ved at lave et etui til mobilen.

Hun var næsten en halv meter højere, da hun kom hjem og ved at revne af stolthed over sit nye fine etui - og jeg forstår hende godt. En vidunderlig ugle med et fåret udtryk og masser af fjer ned af maven - altsammen syet i gamle fleece-tæpper. Jeg elsker SFO. Det er et fantastisk tilbud til vores børn i de eftermiddagstimer, hvor vi ikke selv kan være der - og så er de dælme gode til at hitte på idéer, der kan laves for 2 gange ingenting.

Skole-magi

Denne uge har nok været den mest fantastiske, jeg har oplevet i mit efterhånden halvlange lærerliv. Der er simpelthen ikke nok superlativer i det danske sprog til at beskrive den energi-udladning og indsprøjtning, der har fundet sted i mødet mellem 5 svenske kunstnere, 45 elever og 2 lærere. Der er blevet skabt magi i en atmosfære af højt engagement og eufori. En følelse af at være en del af noget stort og sætte spor - både hos eleverne, hos svenskerne og i os selv.

Vi har skrevet Haiku-digte - en form jeg ikke kendte på forhånd - men hvor reglerne er simple. Det er digte på bare 3 linjer med en stram struktur. Der må kun være 5 stavelser i første linje, 7 i den næste og 5 i den sidste. Fantastisk at se hvilke budskaber eleverne har fået frem med så simple virkemidler og så få ord.

Digtene har efterfølgende dannet baggrund for deres film. Film, der rækker ud i verden og formidler ganske almindelige teenagers syn på eget liv og på den globale verden. Mange har fået lavet noget rigtig godt på bare 1½ dag.

Der er lavet morsebudskaber om global og bæredygtig udvikling, som skal sendes ud til alverden, når vi om 3 uger rejser til Varberg i Sverige for at fejre FN-dagen sammen med en række svenske elever, Teater Halland og Grimeton Radiostation, som er at finde på Unescos liste over verdensarv.

Der er blevet talt svensk, dansk og engelsk i en skøn pærevælling - og der er knyttet bånd, der rækker udover den almindelig undervisning - og så er det her endda kun starten på en fantastisk oplevelsesrejse, der kulminerer, når vi sætter fødder på svensk jord.

Heldig-rad er jeg - jeg har verdens bedste job. Jeg kan gå på vandet i disse dage - også selvom energien er brugt på en helt anderledes måde end efter en almindelig uge.

Mellem møder

Denne uge er en lang række møder og arbejde, der afløses af nyt arbejde. Alligevel er det lykkedes mig at få hæklet og monteret endnu et Iphone-etui med inspiration fra Lutter idyl. Det skulle egentlig have været et par grydelapper - men evnerne og den ledige tanke-kapacitet rakte ikke til, at jeg kunne hitte ud af mønsteret og slet ikke til, hvordan jeg fik lavet den farvede kant. Tjek dem ud her

Et iphone etui kan vel også i en snæver vending gøre det ud for grydelapper eller ? Under alle omstændigheder gav det gode "mavefornemmelser" at have fået lavet noget - og lavet noget færdigt. Men nu kalder madpakker, aftensmad, nussen hund og børn bag ørerne, inden dagens næste møde kl. 19.

Stor ståhej

Efter gårsdagens eskapader i haven har jeg forøvrigt i dag under stor ståhej og grufulde smerter fået bortopereret op til flere splinter i fingrene af skolesekretæren. Hun har den største ekspertise indenfor området, alle remedierne til en sådan affære - og blev mig varmt anbefalet af alle.

Alligevel blev jeg lettere bleg og tøset, da hun fandt nålen frem og begyndte at grave i min finger. Hun mente, jeg slet ikke klarede det nær så godt som børnene, og at det var et værre hyleri med mig. Ud kom ihvertefald nogle af splinterne - resten gemte jeg for hende - og jeg fik kold klud og nus på kinden.

Jeg skal klart have fat i handsker, inden jeg igen bevæger mig ud i den vilde natur - og med det vejr vejrguderne sender i vores retning er der vist ikke noget, der haster i den henseende.

Girl power

Jeg har været på power-shopping med store-tøsen i dag. Æblet falder ikke altid langt fra stammen, og jeg bøjer mig i sandet over hendes evner og formåen. På mindre end en time var konfirmations-formuen, som ellers havde brændt godt i lommen de sidste 1½ år formøblet og omsat.

Der er indkøbt både PC og spejlreflekskamera. Det var på ingen måde impulskøb. Markedet er blevet afsøgt og undersøgt. Der er indhentet råd både her og der og nøje kalkuler havde vist, at budgettet kunne bære det.

Egentlig skulle hun kun have haft den ene af tingene nu og så købe den anden efter jul. Men da hun ikke var i stand til at vælge - var hun jo nødt til at købe begge dele. Det reaktionsmønster kender jeg godt :-)

Forsømt som i næsten glemt

Godt vejr og manglende strikketøj fik mig i dag til at trække ud i haven - og sikke et syn, der mødte mig. Jeg tænker, jeg i den grad må have vendt det blinde øje til havens tilstand. 2400 m2 er en forholdsvis stor mundfuld for en havenyder - og knap så meget haveyder, som jeg - og det bærer den sandelig præg af....

Efter jeg nu er hovedansvarlig for hele matriklen - og ikke på nogen måde kan gemme mig eller fralægge mig ansvaret, tog jeg en rask beslutning om, at man kan æde en elefant - bare man starter med en bid af gangen. Jeg startede i det ene hjørne af haven og har nu arbejdet mig ca. 1½ meter ind på matriklen.... og brugt en hel eftermiddag på det.

Note til mig selv : det ville være smart med havehandsker, når man fjerner brændnælder.... Måske jeg kan komme til at holde af det. Det gav ihvertefald den der gode fornemmelse i maven af at have udrettet - og "se hvor pænt det ser ud, hvis man stiller sig lige her og lukker øjnene for alt det der".

Jeg pønser på at tage grove metoder i brug for at få bund og hold i det. Det er jo nok ikke meningen, at græsset mellem fliserne skal være lige så højt, som det der er på plænen.Jeg skal nok få bugt med den have, så der også bliver tid til at nyde - og når jeg går helt kold i det, ved jeg, hvor jeg forhåbentlig kan hente forstærkning og et par hænder, der vil give et nap med.

Strikke-tom

Strikkekrisen kradser, som i den vildeste uld, der giver den der irriterende fornemmelse i halsen, der gør, man bare må hive ud i kraven for at holde kradsen fra livet. Jeg er strikke-tom og alle mine projekter er blevet bandlyst og kasseret. Det er klude, der enten er grimme eller slatne og ikke velegnet til beklædning af nogen art..... Jeg er muggen og vranten over ikke at have noget at beskæftige hænderne med. Jeg er rastløs og kan ikke forstå, hvor alle de "must-do"s der normalt fylder mit hovedet er blevet af.

Det er lørdag aften - og jeg har rigtig god strikketid lige nu. Huset er fyldt med skønne grinende tøser, der hygger. Vi har haft stort drama tidligere på aftenen, hvor mindste-tøsen blev bidt af sin nye hamster. Hun skreg, så alle de små hår rejste sig - og da jeg så mængden af blod, blev jeg også selv et kort øjeblik ramt af panik og troede det var hovedpulsåren, den havde bidt.... over.... Det viste sig dog kun at være tommelfingeren - men nok til at hun aldrig-aldrig-aldrig vil tale med kræet igen.

Kom igen inspiration - kom igen idéer - Jeg trives ikke med tomt hoved og tomme hænder

Fra morgenstunden

Der har været drøn på fra morgenstunden. Allerede kl. 9 stod jeg i kø i Rema 1000 for at få handlet ind til Strittens filmaften, hvor de halve af byens piger kommer til pizza, overnatning, fnis og pudekamp. Det er super-hyggeligt, og jeg lægger gerne rammer til :-)

Hjemme igen stod mindsttøsen klar til at tage på udflugt. Målet var dyrehandleren, hvor det allersødeste hamster blev udvalgt og forsigtigt bragt hjem for at blive installeret i et hamster-hjem, der giver baghjul til Danmarks dejligste hjem.

Nu puster jeg ud - inden jeg igen skal hente, bringe, brase, servere og opvarte. Jeg gør det med et smil og jeg gør det gerne. Det er nydelses af højeste karat at have de tre piger omkring med - mens de smiler, regerer, ordner og planlægger. Det er god energi :-)

Lækkerier og masser af dem

Strikketid er lige nu en by i ...... ja Sverige..... Mit hovede er tomt for idéer og fyldt af snot i stedet - og jeg har tilbragt en stor del af eftermiddagen i tandlægestolen. Nok det sted på denne jord jeg hader mest og med en sådan inderlighed, at det grænser til fobi.

Det er i en sådan grad synd for mig - at jeg måtte trøste mig selv med en længe ønsket bog. Tvillinge-bogen faldt ned i kurven i Netto for et stykke tid siden - og den kaldte på at blive forenet med den anden. Listen af undskyldninger er uendelig - og det er listen over ting, jeg gerne vil strikke også igen efter at have bladret bogen igennem.

Den er spækfyldt af lækre sager. Det ene tørklæde efter den anden poncho kalder på at være en del af min garderobe. Jeg ved, at Stine har en finger med i spillet - men undrer mig over, at hendes navn ikke figurerer på forsiden. Hun kan sagtens være denne bog bekendt :-)

Jeg har en veninde, der strikker til andre for en flad hundrelap. Hun klager lidt over at mangle ordrer. Jeg overvejer lidt om bogen lige skal med omkring lærerværelset. Det kunne nok få strikkeprojekterne til at regne ned over hende - men samtidig risikerer jeg jo, at kollegaerne kommer rendede i favoritterne, inden jeg selv får dem af pindene...... livet er fyldt af dilemmaer :-)

UN-day

Jeg kæmper mig op til overfladen, for der er bare slet ikke rum og tid til den tilstand af slow-motion sløvsind og langsommelighed, jeg har bevæget mig rundt i de sidste par dage.

Jeg har nemlig fået plantet fingrene godt og grundigt i et spændende projekt, der bare vokser og vokser og bliver mere og mere vildt. Det startede med et besøg og en løs snak med en museumspædagog og en teaterchef fra Halland, Sverige i midten af august - og så er det ellers bare ræset derud af med en hastighed og et omfang, som til tider har fået mig til at tabe pusten - men også har fået mig til at gå rundt med armene højt højt hævet over hovedet.

Vi skal være med til at fejre FN dage og er inviteret til Sverige 3 dage, hvor eleverne skal sende deres budskaber om fred og en bæredygtig udvikling ud på alverdens kanaler til alverden og til verdens magthavere - både i form af morsebeskeder, langbøljer, internet, tv, satellit osv. osv.

Og allerede i næste uge bliver vi invaderet af svensken, som stiller med fuldt hold i form af teaterchef, museumspædagog, koreografer, IT-folk, filmfolk m.m. og laver workshop med vores elever i en hel uge..Programmet er hæsblæsende spændende - eleverne topengagerede - Jeg kunne få dem til, hvad som helst lige nu - og jeg føler selv, at vi skaber noget og sætter spor, der i den grad overskrider det, vi kan med den almindelige undervisning.

Det er så ubeskriveligt fedt, suverænt og alverdens superlativer.... ubeskriveligt og stort. Jeg ææælsker mit job, mine elever og at være med til at skabe, forme og sætte spor. Jeg er helt høj af det. Du kan kigge lidt med her, hvis du vil: UNday

For seven

Jeg er nu på 4. dag med feber, snot og halskløe - og godt og grundig træt af det. Jeg vil have mine kræfter tilbage, og jeg vil ud og virke i virkeligheden.

Herhjemme kører vi på rent overlevelses-niveau. Børnene bliver spist af - men det er ikke med de store kulinariske retter - men hurtig mad, der ikke kræver de helt store kræfter at fremstille. De får lang snor og får en masse is mod at rydde op, sortere vasketøj, tømme skraldespand m.m. Omsorgen er stor - størstetøsen sagde i går, da jeg ryddede det værste fra gulvet, at jeg da ikke skulle rydde op, når jeg var syg..... det kunne sagtens ligge der til jeg var frisk igen.

Tid har jeg haft masser af - til at sove og slumre - men jeg savner at udrette. Har startet et helt enkelt strikketøj op med ren ret. En poncho skulle det gerne ende med at være - men nøj hvor går det langsomt.

Sofa-pynt

Den dersens mathed har i dag overmandet mig og sendt mig på sofaen, hvor jeg skiftevis har sovet og forsøgt at samle kræfter til at række ud efter fjernbetjeningen for at skifte væk fra de elendige programmer, jeg har døset til hele eftermiddagen.

En enkelt pind her og der er det blevet til - men ikke det helt store at vise frem. Strømpepar nr. 2 er færdige - mest fordi jeg ikke har energi og overskud til noget mere avanceret og udfordrende. Nu går jeg snart i seng, og i morgen, når jeg vågner, er jeg frisk som en havørn...... Det er min helt klare plan.

Hæsblæsende mathed

Efter en hæsblæsende uge, et program for weekend med urimelig meget arbejde ved arbejdsbordet og en kalender med et hav af lange dage - også i næste uge - er det som om kroppen siger "hold - stop - tag lige en pause" Halsen værker, kulden ligger dybt omkring knoglerne og energien er for nedadgående.

Jeg har resigneret, accepteret og placeret mig med tæpper, dyner og andre fornødenheder i sofaen med fjernbetjening, strikketøj og en enkelt arbejdsmappe indenfor rækkevidde. Jeg tager en slapper - ikke en lang en - men bare et øjeblik. Jeg trænger.....

Etui på vej

Jeg hækler på livet løs - eller har ihvertefald planer om at gøre det i aften. Nok er etuiet klar til fødselsdag i morgen - men nøgleringen kalder jo ligesom på en nøglesnor. Det klart smarteste ville være en syet en af slagsen - men der kommer mine evner bare så meget til kort - så den bliver hæklet - men nøj hvor skal den dog være lang.

Der er lige nu alt for få timer i døgnet - to do listen vokser hurtigere end listen med opgaver, der er klaret. Jeg halser og ræser og bliver en anelse forpustet - men heldigvis kan jeg lidt det meste af det, jeg har fingrene i.

KLart overspring

De der strømper hviler lige lidt i kurven - Jeg skal til fødselsdag på fredag - og fødselaren må da bare have et nyt Iphone cover og især da efter jeg har fundet skønne sager ovre hos Lutter Idyl. Jeg har hæklet den halve nat, efter jeg i går kom hjem alt for sent og havde alt for lidt egen-tid.

Måske ikke verdens smarteste trick at kompensere for det ved at tage natten i brug. Det giver ihvertefald lidt bagslag her dagen efter... men pyt jeg hænger i og hænger på, og inden jeg får set mig om, er det vel weekend - med god egen-strikke-og forberedelsestid.

½ strømpe

Et møde af et par timers varighed og lidt sporadisk aftensstrik giver en halv strømpe. Striberne er strengt nødvendigt for at holde gejsten og bevare motivationen. En anden motivationsfaktor er, at jeg ved de vækker jubel og glæde.

Jeg holder mig selv fast på at fortsætte til, der er mindst 3 par - et par til hver af tøserne. Men tager mig selv i at zappe en del rundt i strikkeverdenen for at finde mere spændende projekter.

I dag er en af de helt lange dage med undervisning lige om lidt, hele 3 eftermiddagsmøder og forældremøde i aften. Det bliver sent sent, inden jeg lander på matriklen - og dagen mangler i den grad egentid og strikketid - for slet ikke at snakke om tøse-tid.

Kedsommeligt

Det er ikke de store udskejelser og falbalader, jeg kan byde på fra strikkekurven. Tiden er knap, jeg løber stærkt - og med mig i tasken til de åndehuller en travl hverdag byder på - er garn og pinde til strømpe-strikning. Et enkelt par løb af pindene i weekend. Det var en hård kamp at få lavet begge strømper. Ofte går jeg død i det efter den første - og der er næsten lige så mange enlige strømper i min strikkekurv, som der er i min vaskekurv.

Hvis det lykkes mig at holde fast i fortsættet om at få has på nogle af de mange mange nøgler strømpegarn, der ligger på lager, vil jeg blive utrolig populær hos tøserne. De elsker hjemmestrikkede strømper og klager ofte over, at jeg ikke er mere produktiv på det område. Jeg gør nu en indsats om jeg så skal falde i søvn over det... og har igen strømpegarn og pinde med i tasken til eftermiddagens lange møde.

Lækre sager

Pigerne mine ved det godt - jeg håber og tror, de sætter vældig megen pris på det - at de ofte er i mine tanker - også når vi ikke er sammen - og også når jeg er på handel. Igen i dag skete der det forunderlige, at jeg kom hjem med et hæfte med opskrifter til mig selv - og et hav af lækkerier med dem som modtagere.

Der var den lækreste stand på husflidsmessen - med den mest fantastiske betjening, hvor man kunne købe maling, vandfarver og diverse, der satte griller og ideer i hovedet på en - og som jeg vidste ville gøre det samme for poderne. Jeg holdt stand længe - men måtte overgive mig og trække muldvarpen frem.

Vandfarver med de klareste farver, jeg nogensinde har set, vandfarver med perlemor, ler af den helt bløde og samarbejdsvillige slags og måske smartest af alt - væsker, der kunne omdanne vandfarverne til både textil - og vinduesmaling. Jeg var solgt og soldede det meste af denne måneds budget op.

Det kan der blive de skønneste julegaver ud af - og så hører de jo under et helt andet budget - gør de ikke ? Pigerne har allerede erobret sagerne - og deres gamle og forvaskede t-shirts og gamacher er nu på vej til at være små unikke kunstværker......

Sagerne kan endnu ikke købes på nettet - men de skulle efter sigende kunne findes på facebook - Toplay hedder det, hvis du har lyst til at snuse til lækkerierne.

Husflid

En hel søndag brugt og godt brugt i Viborg til Husflidsmesse. Det var kæmpe stort og mange forskellige interesser, hobbies og passioner var blandet og bød på gode ideer og input til egne kreationer. Der var mange mange mennesker, der havde valgt at bruge dagen som os.

Mine fordomme om husflid blev gjort til skamme - jeg havde en følelse af, at det krævede lilla hår med papillotter og en blomstret brandtex kjole - og synes ikke helt jeg var klar til det udtryk - endnu. Jeg er en hel klar husflids-tøs - men er stadig ikke sprunget helt ud af skabet endnu.....Jeg tænker mere på mig selv som kreativ - en som husflids-agtigt....

Men nøj der var mange flotte ting og en idérigdom, der fik mig til at føle mig som en ren novice. Der er så mange afkroge af den kreative verden, jeg aldrig har prøvet kræfter med - og det kribler i fingrene for at afprøve knipling, strik i papirgarn, maling, smykkefremstilling, keramik m.m. - Jeg er igen i en situation, hvor jeg ikke har tid til arbejde...... og forøvrigt har jeg slet ikke haft tid til at forberede mig til den uge, der banker på lige om lidt.......

Potentielt fristed

Efter en uge med 75 unge mennesker i fuld vigør og for fuld udblæsning til temauge og efterfølgende overnatning torsdag nat, hvor vi lærere sad brandvagt og hygge-snakkede os gennem natten - gjorde det godt at lande i Østjylland sent fredag aften.

Ynglings-familien har købt sommerhus, som garanteret kommer til at danne rammer om megen hygge, afslapning, strikkeri, legen og endda måske sommerferie-dage, når sommeren igen viser sig.

Et dejligt sted med alt hvad et sådan sted skal rumme. Der kan man lade skuldrene falde ned, glide ned i sofaen, slå benene op og bare være. Jeg har så brugt en god del af tiden denne gang til at sidde og nikke og snuppe en ekstra middagslur - men det hang vist sammen med den manglende nattesøvn.

Strikke-tasker

Det er fryd af højeste karat at have lækre små poser og tasker at ordne, putte og gemme strikketøj i. Der er allerede flere varianter af poser, små tasker, penalhuse m.m., der rummer de mange tingenoter og igangværende projekter. 2 nye har ramt matriklen, og de er skønne. Bitte-små og kun til de allermindste projekter - men perfekte til at have med i tasken til lange eftermiddagsmøder. De to føles næsten som 4, fordi de er vendbare og kan bruges både med den ene og den anden side ud.

Jeg tror, der er potentiale for produktion. Jeg skal have fundet en sy-kyndig, der kan hjælpe mig med at lave de smarte tasker i et nummer større, så de også kan indeholde de lidt større projekter. Hvad gemmer du dit strik i ?

Ganske særlig billede

Mellemstetøsen har arbejdet benhårdt og kritisk - og er nu tæt og lige ved at være færdig med vores nye familieportræt. Baggrunden er malet af flere omgange og har skiftet farve fra det grønlige til det mere lilla. Hver og en person er gennemtænkt, og der er puslet om detaljerne.

De to søskende er utilfredse med deres hår - men jeg er superglad for mit nye billede. Hun overvejer lige nu om, der skal skrift på - om der skal stå "Vi er en familie på godt og ondt" eller om der skal stå "Girlpower" Jeg er tryg ved, at hun vælger det helt rigtige og imponeret over, hvad man kan lave og få af ideer, når man kun er 11 år.

Skønne piger

En lang arbejdsdag og så hjem til en hel flok skønne tøser. En der har lavet aftensmad, en slår græs og en tredje er i gang med at sørge for malerier til væggene. De bidrager hver og især på deres helt specielle måde og giver plads til god snak omkring aftensbordet - og til at vi kan nå at se hinanden i øjnene, selvom dagen på jobbet har været af den lange seje slags.

Wonder why?

Jeg kan ikke blogge med billeder fra min Ipad - Jeg bruger app'en "Blogger" og får en melding om, at der ikke er mere plads til billeder (jeg kan godt blogge uden billeder derfra - men helt ærligt......)

Jeg kan tilgengæld uden problemer blogge med billeder fra min pc - Er der nogen derude i blogland, der kan hjælpe mig ?

Cykel sjov og ballade

Mellemste-tøsen mener, at hendes cykel er total gammel og total forældet. Hun bliver i den grad til grin alle steder, hvis hun skal blive ved med at cykle rundt på den jernhest - og det er altså dødpinligt og nederen..... 

Kontoen er tom - og de få håndører, der kan skrabes sammen, står der helt bestemt ikke cykel på - så i fællesskab har vi udtænkt - ny cykel-idéen. Den går ud på, at mama her hækler et hav af blomster til styr og cykelkurv og en cykelsadel - mens hun selv er gået i gang med betræk til styret.

Storetøsen mener bestemt, at det er endnu mere pinligt med sådan en hæklet cykel - men vi er ligeglade - vi synes, det er sjovt og lige til at blive glad i låget af - så der hækles videre.

Kunstigt åndedræt

En lille forvildet fugl flaksede pludseligt rundt i stuen - og nåede, mens jeg tog bestik af situationen, at torpedere vinduerne af flere omgange, inden den drattede om på siden bagved sofaen (selvfølgelig) En større redningsaktion blev sat i gang og fuglen båret udenfor på en spatel.

Der sad den længe længe og så forvirret og forpustet ud, mens jeg overvejede ting som indre blødninger, hjernerystelse og om man egentlig kan give en fugl kunstigt åndedræt. Nu er den heldigvis fløjet men sikke et cirkus-postyr...

I pose og sæk

Det startede som en grinagtig stor sæk, der ville passe som pose til en kæmpe af en eller anden slags. Nu har vaskemaskinen så gjort sin del af arbejde - hele 2 gange ved 40 grader - og det er nu endt med en taske i mere brugbar størrelse.

Den tørrer, og jeg går lidt rundt om den og overvejer om, den er brugbar, og om der skal foer i.

Udsigt og udsyn

Jeg har været myreflittig - både ved arbejdsbordet, hvor jeg har nydt udsigten til haven, som forøvrigt også kunne nyde godt af lidt opmærksomhed - og i husets lidt ydre hjørner.

Garagen har fået en ordentlig overhaling. Jeg har udvidet mit kompetenceområde og været på gengrugspladsen for første gang i mit liv. Det er godt nok smart - og jeg var helt høj over al den orden det gav at skaffe ting af vejen.

Garagen har ikke tidligere været mit ansvarsområde - og jeg gik lidt famlende til opgaven men endte med at få det gjort fint og rent ved at trække støvsugeren dernede. Man kan komme langt med den støvsugeren - gad vide om den også kan klare haven?...

Nød lærer nøgen kvinde ......

Nattens strik

Efter en lang nat med strik, hvor solen næsten var ved at stå op, inden jeg fandt dynens varme - mangler jeg nu kun sølle 400 pinde hank, inden jeg er klar til at tage en dyb indånding og putte det, der gerne skulle blive en taske i vaskemaskinen.

Hold da op hvor er den stor, og hvor har jeg strikket mange og lange lige ud af landevejen pinde. At den nu snart og næsten er klar, skyldes stædighed og næsten bevidstløs bliven-ved. Glæder mig til at se det færdige resultat