Munden fuld

Nede i kurven ligger det skønnest pang-farvet bomuldsgarn og venter på mig - Det er endnu et Fanø-fund, hvor jeg så pigen på billedet, der kommer fra Livi-strik, med det skønneste tørklæde, sjal, poncho eller sagt med det rette ord moebius om halsen.

Jeg var solgt på stedet og hapsede garn ned i kurven. Skråsikker på at sådan en sag kunne jeg lige lave i en håndevending...... Nu næsten en uge efter og efter at være gået rundt om opskriften igen og igen er jeg knap så skråsikker.

Billederne er lånt hos Livi-strik

Moebius har jeg hørt om før - men nok aldrig ofret nogen særlig opmærksom - troede det var noget med at sy omvendt sammen - men føj hvor ser det indviklet ud med det læggen rundpinde dobbelt og bare det at slå masker op giver mig sved på panden og præstationsangst.

Nu går jeg rundt om sagerne lidt endnu og pludselig finder jeg vel modet til at kaste mig ud i det - og ellers må jeg jo ud og hente lidt hjælp...... Tørklæder må jeg eje, så der er ingen vej udenom :-)

Sol-strik

Kalenderen siger efterår. Jeg havde accepteret, at det ikke blev sensommer i år - men at vi gik direkte fra regn-sommer til regn-efterår - og pludselig uden varsel får vi alligevel en sol og varme indsprøjtning.

Et par gode eftermiddagstimer på terrassen med strik - Ikke strik af den sommerlige slags - men derimod opstarten på en trøje, der bliver fantastisk vidunderlig varm og lækker til en kold dag, når efteråret og vinteren igen vender tilbage. Det må godt vente et par dage for min skyld - jeg fylder gerne lidt D-vitamin på kontoen, og desuden er trøjen jo ikke færdig endnu.

Planlægning

Efterårsferien nærmer sig, og her hos os er efterårsferie lig med Julemandens værksted. Værkstedet åbner hvert år i oktober, og inden da går der endel grublerier over, hvad der skal fremstilles til hvem i år.

Vi bladrer i blade og kataloger for at finde gode, orginale og overkommelige idéer. Lister over modtagere er lang, og tålmodigheden til at lave for mange eksemplarer af samme ting er ikke-eksisterende. Vi grubler og skriver lister - heldigvis hygger vi os godt samtidig.

På med hatten

Jeg er sprunget på endnu en hat. Denne hat er så absolut heller ikke til mig selv - mest p.g.a. størrelsen. Der har været lidt diskussion om, hvem den rette aftager var denne gang. Mindstetøsen er vist løbet med sejren - fordi hendes hoved passede bedst.

Kittet til hatten blev fundet i Sønderho forsamlingshus hos en garnpusher, der er at finde lige om hjørnet mindre end 20 km fra, hvor jeg slår mine daglige folder - og som jeg aldrig havde hverken set eller hørt om.

Hun strikker, valker og filter - og lavede både den fineste vest, lækre sjaler, tørklæder, sutsko, armbånd og ja - hatte. Jeg skal helt sikkert besøge hende igen. Hendes hjemmeside er ikke helt oppe at køre endnu - men du kan finde hende her

Strikkeprøver

Hele to workshops blev det til lørdag formiddag på Fanø. Først med Anette Danielsen, der tog udgangspunkt i sine både velkendte og nye modeller. Her strikkede vi sirlige og fine strikkeprøver og afprøvede forskellige teknikker og farvesammensætninger.

Bagefter med Lotte Kjær - hende med Slip maskerne løs. Her var det mere det skæve princip, der herskede - der skulle leges med kvaliteter og forskellige garner, og maskerne skulle have lov til at løbe.

En sjov kontrast mellem det pæne og anvendelige og det mere skøre og spøjse. Som strikker er jeg nok tættest på det første - men samtidig fascineret af den anden facet. Hovedet er fyldt med idéer - men kalenderen er ikke 100% samarbejdsvillig og parat til at levere den nødvendige tid.

For Fanø da

Weekend er ikke helt slut endnu. Vi er hjemvendt til eget matrikel-nummer, men prøver at strække weekend-fornemmelserne lidt endnu efter et par dejlige dage på Fanø i både godt selskab og med masser af fibre, strik-fornemmelser og inspiration.

Oplevelserne er endnu ikke helt fordøjet - Vi har været på et par gode work-shops, strikket et hav af strikkeprøver, set både main-stream og mere eksperimenterende strik. Vi har mærket på garn, fundet nye sjove forhandlere af både idéer, garner og andet godt for et hungrende strik-hjerte.

Nye garner, strikbøger og andet strik-gejl er kommet med til fastlandet - og måske meget symptomatisk er mit Dankort knækket..... For Fanø en dejlig weekend.

Ærme-bøvl

Ærmerne er på pindene til snydelomme-trøjen - og jeg er stødt ind i et tilbagevendende problem - Ærmelængden.... Mine arme er helt sikkert kortere end standarden - det er bare som om jeg ikke helt har grejet hvor meget kortere. Jeg bøvler med det hver gang jeg når til dette punkt. Ærmerne skal forkortes - men hvor meget.

Jeg holder op, måler, sammenligner med andet strik, der passer og river mig i håret. Jeg har strikket ærmer, der var halve meter for lange. Ærmer der stumper og ærmer, der bare ikke duer. Jeg kan ikke knække ærme-koden.

Pakke-kaos

Lige om lidt bliver det super-fedt. Lige om lidt drager hele familien til Fanø, hvor moderen skal gå amok i strik, garn og inspiration til det stikker ud af ørene på hende - men resten af familien skal boltre sig i badelandet, ved poolbordet og spillemaskinerne på Fanø Bad. Måske skal de også et smut forbi stranden og se på sæler og marsvin. Måske skal de forbi byen..... De skal hygge sig, skal de.. og jeg skal strikke... skal jeg...

Lige om lidt.... men først skal vi igennem pakke-helvede. Tre tøser, der skal have pakket tøj og andre fornødenheder. Mad til at sikre overlevelse den første dag og alt det løse. Jeg er ikke nogen god pakker - og jeg er ikke behageligt selskab, mens jeg pakker. Men lige om lidt.....

Øre strik

Mens jeg venter på, at det her arbejde går over - så jeg kan få gang i alle projekterne i kurven, er en gang "trøste-strik" falder ned i min kurv. Skønne skønne øreringe der lige passer til en strikketøs som mig selv. Se selv med her i Max's verden

Billedet er lånt hos Max's world

Lige om lidt skal jeg strikke mig gennem efteråret, så river og rusker i huset.

Gå væk arbejde

Weekenden har bare slet ikke budt på nok strikketid - eller også har jeg bare for mange projekter i kurven til, at jeg når så langt, som jeg lige synes, jeg skulle.De næste par dage byder på laaange arbejdsdage fra tidlig morgen til kl. 9 aften. Der er enkelte huller ind imellem, som klart skal udfyldes med strik - hvis der ikke kommer andet på tværs.

Striberne er med i tasken i dag - Jeg mangler et par ærmer, inden der skal strikkes kanter og lommer. Det er et hyggeligt og lige-til-at-gå-til strikketøj. Det bliver en godefterårstrøje med spræl i.

Men men men den søde post bragte den anden dag en hel kasse garn til mig. En dejlig overraskelse fra en, der vist var ved at være træt af at høre mig sukke over den lækre sag, og som gerne ville tænde lyset i øjnene på mig :-)

Nu er den indenfor rækkevidde - men det kræver lige lidt tid til at få den på pindene. Ved gennemlæsning af opskriften trak jeg vejret dybt. Det er en af de dersens trøjer, man skal klippe i, når den er strikket. Det er altså enormt grænseoverskridende og lettere angstprovokerende for mig at sætte saksen i næsten færdigt strik.

Så hvis jeg kunne rydde kalenderen for det arbejde, som lige nu kommer voldsomt på tværs, ville jeg sætte et stort kryds over de næste par dage og plante mig et godt sted i sofaen og lade pindene knitre.

Jeg burde

Vejret blæser og regner efteråret ind i stuen. Der er drejet på termostaten for at holde den værste kulde fra kroppen og fingrene. Jeg burde slå rumpetten i sofaen og nyde det solstrejf, der indimellem bygerne falder ind i stuen. Jeg burde motionere pindene og tømme hovedet for tanker. Jeg burde holde weekend sådan godt og grundigt.

Og alligevel er det lidt som om arbejdsbordet ikke rigtig vil lade mig være i fred, som om jeg er groet fast på kontorstolen og som om de mange bunker kalder forstyrrende på mig, når jeg forsøger at indfange weekenden.

Nu har jeg givet den en ordentlig skalle - og forventer så helt klart at få lov til at holde lidt weekend. Det er vist kun rimeligt - er det ikke ?

Valgflæsk eller is

Valget er blevet fulgt nøje af både høj og lav her i huset. Mindstetøsen erklærede, at det var en festdag, fordi vi fejrede, at vi alle må være med til at bestemme - og fordi hun kunne besemme at hun skulle have den største is i kiosken. En tradition jeg indførte for snart mange år siden - at vi istedet for valgflæsk får valgis.

Det er en fantastisk tradition, der skaber en næsten overdreven interesse for valg, om betyder plageri om hvornår vi skal op og stemme - men en interese, der også fører gode snakke, spørgsmål og diskussioner med sig.

Jeg håber, vi i dag vågner op til et land, der går i en ny retning. En retning mod mere fællesskab, mod mere velfærd, mod åbenhed og mindre nationalisme, mod mere lighed og med en sikker hånd under de svageste i samfundet og ikke mindst mod en ny skolepolitik.

Det er med spænding og håb jeg ser frem til at følge det nye flertal.

Fart på striberne

Rasmilla er lynende hurtig og allerede i går landede det bestilte garn på matriklen. Jeg havde mest lyst til at tage en strikkedag - men pligtopfyldende som jeg er, drog jeg alligevel til både møde i går og arbejde i dag.

Nu kribler og krabler det i fingrene for at få striberne på og af pindene hurtigst muligt. Jeg lægger stramme planer for hvor meget jeg skal strikke hver dag - for at kunne tage trøjen på lige om lidt. Stramme og total urealistiske planer med mindre tiden stopper omkring mig og en hel hær af hjælpere rykker ind og klarer alle de andre opgaver, der ligger og venter på mig.

En time her og der til strik skal nok få striberne undervejs - og samtidig kan jeg jo så øve mig i at være tålmodig - Det er en kompetence - jeg kunne bruge i flere sammenhænge i mit liv - og som jeg slet overhovedet og på ingen måde mestrer.

Mig og hatte

Jeg har prøvet - virkelig prøvet. I utallige varianter, farver og med masser af optimisme hver gang - men jeg kan altså ikke. Jeg kan ikke strikke hatte, der bare ser nogenlunde ud på hovedet mig. På papiret ser det fantastisk ud - men når jeg får kluden på hovedet, ligner jeg altid noget, der er løgn og lige er kommet ind med 4 toget.

Sidste forsøg var i den grad en fiasko, at selv mine faste aftagere af forsøgene nægtede at overtage eksemplaret. Pigerne mente det nok var noget af det grimmeste, jeg længe havde lavet. Heldigvis kom en af storetøsens veninder forbi - og faldt i svime over grimrianen. Det var lige en hat for hende, og hun driblede glad afsted med rædslen.

Så jeg er stadig hatteløs

Efterårs-strik

Den går bare ikke længere - 2½ par strømper og 1 sæt pulsvarmere blev det til - inden jeg opgav ævred med strømpepinde og lige ud af landevejen strikketøj - Noget andet må der til - og jeg har fundet en trøje, jeg må eje og lave. Helst lige nu.

Trøjen er fundet hos Rasmilla og kan gøre ihvertefald et lille indhug i restekurven. I min version skal den være sort og hvid stribet - og med pink kant, tror jeg nok. Løb stærkt Postmand Per - jeg er klar til at tage imod min pakke.

Vejret er i den grad strikkevejr. Det rusker og regnen pisker mod ruderne. Har mest af alt lyst til at krybe under tæpper med varm kakao indenfor rækkevidde. Der er dog lige et par to-do's i kalenderen, inden jeg når dertil :-)

Sump-søndag

Det blev en af de der søndage, hvor intet blev udrettet - udover at slide lidt på sofaen og lade tankerne flyde frit uden rigtig at fæstne sig eller blive omsat til handling.

Strømperne blev i strikkeposen og istedet gravede jeg en kasse med rester frem fra kælderens dyb. Stritten sammensatte farver og bestilte et halsrør, som langsomt men sikker gled af pindene, mens jeg lod historiens vingesus fylde stuen og førte små-samtaler om 11. september med pigerne.

Det er svært at forklare det uforklarlige.

Op på hesten igen

Energien er total fraværende - trætheden lammende, og jeg er i en sump-tilstand på niveau med den dovneste skildpadde. Alligevel trækker jeg lige om lidt mig selv op ved de små hår i nakken og drager afsted ud i det danske land med ungerne på bagsædet.

En kær ven fejrer rund fødselsdag - og jeg glæder mig til at fejre den med ham og hans familie. Glæder mig til at se og gense mennesker, der har betydet meget for meget og som jeg ikke har set så meget til de sidste par turbulente år i mit liv.

Energien må jeg hente fra reservernes reserve. Op på hesten Mie.... hep hep

Et døgn

Jeg har netop sat fødderne under eget spisebord igen efter en lang arbejdsdag og nat. Sidst jeg så dyner, var i går morges, og jeg mærker sengen kalde højt og inderligt på mig.

En masse oplevelser og en lang lang togtur hjem, der ikke blev kortere af en forsinkelse over Sjælland, som betød, at vi missede toget i Fredericia. 40 trætte og godt brugte elever er nu afleveret til deres forældre med håb om, at de når at restituere inden mandag morgen.

Forhåbentlig er de lige så fyldte af gode oplevelser, input, spas, pjat og hyggeligt samvær, som jeg er. Et brag af en finale på turen med besøg på Assistens Kirkegården, hvor vi fandt både Natasja og H.C. Andersen. Et besøg i Parken, shoppetur på Strøget og en masse timer i Tivoli - og kun nogle af dem i regnvejr.

Fødderne var slidt næsten op til knæene, og de sidste reserver blev fundet frem til en natvandring i København, inden vi satte os på nattog og drog vestover. Glæder mig til at møde dem på mandag og høre deres indtryk i lidt mere fordøjet form - men nu holder jeg først weekend - Jeg trænger på en god måde....

Et godt sted at være

Lige her midt i København, kun en spytklat fra Strøget, leves livet godt og fuldt af både voksne og teenagere. Vi testes i det små - mener vi nu også, det vi siger, sådan helt alvorligt. JA vi gør. Opdager vi nu, hvis det lige gives et twist? JA vi gør. Vi smiler og griner, er opmærksomme og går i rette - vi nyder samværet og skaber gode relationer. Det er pragtfuldt at være degn.

Vandrehjemmet er skabt til unge mennesker - med sjove og spøjse detaljer i caféen, hvor der hænges ud, lånes PC'er, snakkes, hygges og jubles til en fodboldkamp med det helt rigtige udfald. Verden tilhører os - for vi gider godt :-)

Kontrasternes dag

Nøj jeg har tjent mine penge godt i dag. På fødderne fra 7 morgen til lige om lidt og med meget få åndehuller og pusterum. Mine fødder brænder helt op til knæene og i morgen har jeg lånt et par gummistøvler et par numre større end fødderne og håber de bærer mig gennem dagen.

Men en helt igennem dejlig dag med unge mennesker, der er så videbegærlige på den gode måde og suger alt ud af de steder vi har været - med respekt og naturlig nysgerrighed. Jeg har en god følelse helt ned i maven.

Det har været kontrasternes dag med start i Folketinget, et demokratispil over 3 timer med engagement og indlevelse fra alle, besøg på Christiania med interesse, forundring, beundring, fascination og et hav af spørgsmål. Dagen med sluttet af med besøg hos den 4. statsmagt og DR-byen - og endelig en fodboldkamp med et perfekt resultat for en flok hujende fodbold-drenge.

Men nu er jeg også så færdig, at jeg krydser fingre for ikke at skulle ud og agere gang-vagt i løbet af natten - De teenagere må da være kørt trætte af dagens program også ?

Bonus de luxe

Er du vimmer mand - jeg tror, jeg er havnet det allerbedste sted i København. Jeg bor lige til højre for den hvide cykel og sover praktisk talt ovenpå en af byens bedste garnpushere. Jeg har savlet over bare det, de har i vinduerne i dag - og håber, at der i morgen eller onsdag bliver tid og rum til at fortabe sig lidt i de mange hylder jeg kan se bugner af skønne garner, opskriftehæfter, småtterier og strikke-tilbehør.

Derudover er jeg i godt godt selskab med et hav af unge mennesker, der oplever, vokser og nyder storbyens puls med jysk ligefremhed. Det giver gode smil, grin og kun lidt panderynken. I morgen venter Christiansborg, Christiania, Fields og DR-byen.

Farvel Jylland

Taskerne er pakket, madpakkerne smurt og både storetøsen og jeg er klar til at drage afsted i morgen. Destinationen er den samme - Vi skal på lejrtur i København. Stine-musen med sin skole og alle veninderne - og jeg skal afsted sammen med 40 hormonfyldte teenagere fra min skole.

Vi glæder os på hver vores måde - Chokket var stort for min store pige, da det gik op for hende, at der var sammenfald mellem vores to ture - men nu har hun fået øjnene op for mulighederne - at moderen også er på Strøget, når der skal shoppes amok og at hvis hun bliver sendt hjem, er det lige om hjørnet :-)

Jeg kan rigtig godt lide den her slags ture - at skabe undervisning i andre rammer, at være på slap linje og at opleve eleverne i en anden sammenhæng end i det daglige. Der skabes på sådan en uge grobund for et helt års undervisningsmiljø. Så lige om lidt er det farvel Jylland - goddag København - vejret ser ud til at være lige vådt både her og der....

I did it

Den sidste slutspurt og færdiggørelse af projekter er ikke min stærke side. Når jeg så endda skal trævle noget op, jeg allerede har gjort færdig en gang, er risikoen for at havne i bunden af en eller anden bunke overhængende.

En par stille timer ved spisebordet, og det er i dag lykkedes mig at trævle kanterne på Navia-trøjen op, strikke nye og lidt kortere kanter OG sætte knapper i. Den mangler nu kun en rask opskyldning, inden den er klar til brug.

Jeg klapper mig selv hård og fortjent på skulderen....

To par klar

Jeg nåede sent sent i nat i mål med bestillingen på to par strømper til lejrskole i næste uge. Storetøsen min kan nu vende næsen hjem efter weekend til varme strømper og andre gode forsyninger til hendes tur næste uge.


Fredagsrengøring fortsatte og blev til lørdagsrengøring - og der er nu hele 3 rene og ryddelige børneværelser her på matriklen. Jeg kan selv huske, hvor vidunderligt jeg syntes, det var, når min mor ryddede flader på mit værelse, og jeg kom hjem til rent bord. Sådan har mine piger det absolut IKKE. De hader, når jeg rydder værelserne - og synes de mangler så mange ting bagefter.

Ting i kategorien "gemt slikpapir" og "kun halvt tygget tyggegummi" - De kan ikke lide det - men jeg har gjort det alligevel - for at forhindre veterinærmyndighederne i at lukke huset og erklære det for uegnet til beboelse.

Åh nej

Storetøsen første ord, da hun trådte ind af døren i dag, var "åh nej for f....." Bekymret troede jeg, det handlede om en dårlig dag, en glemt ting af vigtighed og ikke bare, som det viste sig at være tilfældet, at hendes næse som det første mødte en duft af Ajax

.

"Du gør rent og rydder op - jeg kunne mærke det, så snart jeg åbnede døren" lød hendes anklagende stemme. Jeg svinger stadig klud og kost - men lige om lidt er her ryddet og klar til weekend. Pigerne er tvunget på hvert deres værelse med et krav om at undgå, at huset bliver udlagt til krigzone.

Det er ikke hyggeligt at rydde op og gøre rent - mener de - men det bliver det lige om lidt - mener jeg.

Frk Jensen

Haven bugner af frugt - flere forskellige sorter af æbler - de fleste lettere sure, blommer, mirabeller og hindbær... Der er så megen frugt, at jeg næsten får frugtknopper. Det er fantastisk at kunne tage en runde og plukke lidt hist og pist - men samtidig kan jeg også se enorme mængder af frugt gå til spilde.

Måske jeg skulle begrave næsen i Frk Jensens syltebog og fylde forrådskammerat eller også invitere hele vejen til en gang æblerov. Jeg tror nok mest på det sidste, hvis jeg kender mig selv ret.

Perfekt strik

Selvom det er dræbende kedeligt og meget resultatorienteret, er det med den meget begrænsede strikketid kalenderen byder på, perfekt at strikke strømper. Strikketøjet er ikke større, end det lige passer ned i tasken og kan hive frem til nogle af de møder, hvor det mest handler om at lytte.

Første par er af pindene, og jeg har fået startet 2. par op. Denne gang med lidt falske snoninger - bare for at holde mig vågen. Jeg har kigget på flere strømpemønstre og fundet mange vildt flotte - men samtidig skal det være lige til at gå til og ikke kræve den helt store koncentration, hvis jeg skal få strikket lige nu, hvor det foregår samtidig med, at jeg laver andre ting.

Pigerne tripper ved siden af og tømmer gladeligt opvaskemaskinen, hvis jeg tilgengæld strikker et par pinde. God deal :-)