Det er ikke noget, jeg er stolt af. Det er ikke politisk korrekt eller noget i den retning - men jeg er en nydelses-ryger. Jeg sætter enormt meget pris på at ryge. Jeg nyder cigaretten efter et godt måltid, i pausen på et langtrukkent møde, i godt selskab og i dyb tankevirksomhed ved PC'en.

Jeg ved og har vidst, at jeg er ryger på lånt tid. At det er en nydelse, der må have en ende på et tidspunkt. Er det mon det tidspunkt, der er kommet nu ? Uden forvarsel og uden at jeg egentlig har taget en aktiv beslutning - men hvor en forkølelse for første gang i den tid, jeg har røget, har sat en stopper for pulseriet ?
Har jeg røget min sidste cigaret uden at vide det ? Er jeg klar til at lægge smøgerne på hylden for good - og hvordan går man fra at være ryger til at være tidligere-ryger på den mest humane måde ? Gode råd og erfaringer modtages med kyshånd - Kan man stoppe med at ryge uden at vide det ?