Cupcakes-piger

Allerede tidlig morgen rumsterede det i mit køkken - Største-tøsen og en veninde havde startet deres cupcake-produktion. Der skulle eksperimenteres med opskrifter og især med dekoration. Der blev testet frugtfarve, glasur-konsistens, mønstre og ideer blev vendt og drejet. Jeg havde ingen fingre med i spillet - og mit køkken blev afleveret så godt som skinnende rent - Kun med fad der bugnede af cupcakes - klar til forsinkede fødselsdagsgæster her i eftermiddags.
Hurra for at have fået en funktionsdygtig ovn :-)

Fjernlager

Der er ingen grund til at tage IKEA det næste stykke tid - Jeg har tømt butikken - og har nu næsten fået status af fjernlager. Huset bugner af kasser og anden emballage - klar til selvbyg. Gæt hvad jeg skal bruge weekenden på :-)

Blomster-flor

Lige der på vejen hjem frister det mest vidunderlige lille skur med herligheder og en mulighed for at få fyldt alle vaser i huset for en flad halvtredser. Det er et lille landsted helt ud til vejen med de vildeste Dahlia marker, der bugner af blomster og i det lille skur står den ene vase efter den anden fyldt med herlighederne. Man dumper selv penge og fylder så hænderne med de skønneste blomster i alverdens farver og former.

Jeg elsker den tid, det varer og holder øje med markerne resten af året for at se hvornår jeg igen kan få fingre i herlighederne.
Det giver et helt andet liv i stuerne, når der er blomster i vaserne. Det er luksus af den slags, der giver velvære og god energi. Det er luksus, der betaler sig.

Fyldte kurve

Kurvene bugner af ufærdige projekter - projekter, som jeg egentlig glæder mig til bliver færdige - som jeg var vildt begejstret for, da jeg startede på dem - men som nu ikke rigtig kalder på mig. Det er som om, når tingene har ligget for længe, mister de en del af deres tiltrækningskraft på mig. Jeg skal helst have fingrene i det, være i processen og have produktet på den indre nethinde.

Samtidig savner jeg at strikke efter at have haft tankerne og kræfterne bundet i flytteriet. Jeg savner de gode timer i et godt hjørne af sofaen, hvor tankerne flyver og hovedet tømmes. Jeg savner at lade roen falde over mig og fylde mig.

Gardin-skrublerier

Jeg har opdaget, at jeg altså ikke er til gardiner - at jeg faktisk overhovedet ikke er nem, når detkommer til vinduer og noget at dække dem med. Jeg synes, det er hyggeligt at kunne dække dem til, når det er mørkt, eller når solen står lige ind i TV'et

Men at skulle vælge hvad det skal være var ved at kaste mig ud i en kæmpe krise, hvor et hussalg og køb af hus uden vinduer næsten var eneste udgang. Gardiner fylder for meget på siden af vinduet (ja - også de tynde), persienner, rullegardiner og foldegardiner er noget fanden har skabt.

Plissé gardiner var slet ikke en mulighed og minder for meget om fortidens nederdele - og alligevel var det, der jeg endte - fordi de kan skubbes så højt op, at de næsten ikke kan ses. Nu kan vi mørklægge - ihvertefald i noget af huset - og jeg har stadig udsyn til mine store vinduer. Vi har vel alle vores særheder eller ?

Hamsterens tegn

Flere af mine gode hjælpere har sukket, svedt og bandet over mine mange ting. Synes egentlig ikke selv, at jeg har specielle samler-manier eller specielt mange ting - men må indrømme, at når livet sådan bliver pakket i kasser fylder de og vejer de godt til. Når jeg samtidig flytter med 3 tøser, der har arvet ting-generne fra moderen bliver det til mange kilo og mange kasser. Vi må være født i hamsterens tegn.


Jeg kan efter grundigt eftersyn konstatere, at jeg har en eller anden ting med bøger - mange bøger. Jeg har nu fyldt stuen, arbejdsværelset og fjern-biblioteket i kælderen op med bøger. Bøger, der er læst og er værd at genlæse, bøger der skal læses og bøger at blive klog af. Mine børn kommer desværre ikke fra et hjem med klaver - men de kommer dælme fra et hjem, der til enhver tid kan matche hovedbiblioteket i Århus.

Vi kommer heller ikke sådan lige til at fryse - ikke hvis jeg vælger at bruge den mængde garn, der gemte sig i dukkehuset som isolering eller til at strikke trøjer, strømper, huer m.m. af. Jeg kan ikke matche garnbutikkerne med deres lækkerier - men næsten......

Nu er kasserne så godt som tømte - og de der ikke er har fået en midlertid hvileplads i kælderen. Nu venter de på at jeg generobrer energien og giver mig i kast med dem.

Det tager form

Snart 1½ uge med hovedet begravet i malerbøtter og flyttekasser - med søvn som ren luksus i små mængder og en hverdag, der alligevel skal køre selvom rammerne omkring hverdagen er ikke-eksisterende. Kræfterne er ved at være brugte - men det har også taget så megen form nu, at det indenfor få dage er et fuldt funktionsdygtigt hus - med at hav af småprojekter, der med garanti kan holde kedsomheden fra døren.


Det bliver godt - rigtig godt. Vi mærker alle, at der er blevet mere luft til at baske med vingerne - mere plads til at udleve drømme, mere plads til at leve. Vi ånder lidt friere - også selvom det stadig er maler-dampe.....

Internettet er endelig i dag blevet tilkoblet og vi net-junkies sidder nu i hvert vores hjørne og afsøger den verden, vi har været lukket ude af den sidste uges tid.

Skolepige

Med mange sommerfugle i maven - og fast besluttet på ikke at stille op til den obligatoriske "første-skole-dags" fotografering fik jeg i dag sendt yngste-tøsen afsted til livet som skolebarn. Vi er nu 4 skolepligtige tøser i huset og der skal nu smøres endnu flere madpakker.

Det var en stille pige, der så tingene an, der trådte sin første skridt ind på skolen. Skolestarten følger fødselsdagen. Her i byen starter man mandag efter 6 års fødselsdagen og går i aldersintegrerede grupper. Hendes nye makker, som er i slutningen af indskolingen, tog godt i mod hende og hun var næsten tryg, da jeg forlod hende.

Nu skal jeg op og have fingrene i hende igen - og høre om alle oplevelserne - imens kan jeg jo lige pakke en kasse eller to :-)

Maler-hjerne

Weekenden er blevet godt og grundigt brugt. Dagene har været strukket til det yderste og søvn, noget man kunne få på et andet og langt senere tidspunkt. Til gengæld er mange vægge og mange lofter nu hvide. Der er flyttet et hav af kasser, skuret og skrubbet i hjørner og kroge - og livet på nyt matrikelnummer begynder at kunne anes.


Der er stadig lang vej igen. Garagen er fyldt til bristepunktet med kasser, der skal pakkes ud og ordnes. Flere steder skal vi stadig forbi med malekosten og der mangler både dette og hint. Følelsen i maven er dog rigtig god. Jeg kan mærke, vi får det godt der. Huset har god karma og der ligger mange gode oplevelser og venter på os. Jeg er træt helt ind til knoglerne - men jeg smiler

Så til hest

Så er skoleåret for alvor skudt i gang med første skoledag med elever. Jeg havde helt glemt, hvor fedt det er at stå med en hel klasse store ungers opmærksomhed i sin hule hånd - helt glemt hvordan det føles, når 20 elever holder vejret, fordi man selv holder en lille pause - mens de spændt venter på fortsættelsen, helt glemt hvordan der summer af liv på en skole, og hvordan man ikke kan undgå at blive suget ind i det, begejstres og engageres.


Jeg havde helt glemt, hvor fedt det er at være lærer :-)

Sjæle-fred

Glemte lige at fortælle at jeg genvandt pusten ved at slå mig ned i vindueskarmen i mit nye hus - lige der hvor mit arbejdsbord skal stå - og med den udsigt jeg skal nyde mens jeg udtænker undervisning og andre finurligheder. Her mærker jeg freden og roen snige sig ind under huden.

Kaotisk kaos

Sidste dag inden det for alvor går løs med elever og skole i morgen blev brugt på at starte på at pakke huset sammen. Hold da op hvor har jeg samlet meget på 80 m2 og jeg har en klar fornemmelse af, at det må have været vacuum pakket i skabene og ekspanderede kraftigt da jeg begyndte at pakke i kasser.

Jeg har mistet pusten flere gange i dag - og det er ikke nemt at flytte med en lille smart bil, der kan indeholde 3 flyttekasser af gangen.....Nu er det nok for i dag - der venter stadig forberedelse til i morgen - og almindelig opladning - i morgen tager jeg fat flere steder og ser frem mod en travl tid....

Strikke-pige

Ymgste fortsætter sit strikkeri. Mens de to andre nølende og uden den helt store iver ind i mellem tager et par pinde - drevet af ønsket om et eller andet produkt, men ikke med nydelse i processen - ser det ud til at yngste-tøsen har garn i blodet...Hun strikker i bilen, i sengen, lige inden børnehave, lige efter børnehave, i hængekøjen - Ja, når, hvor og overalt hvor hun kan komme til det.

Udover at strikke bruger hun flittigt sin Strikke-lise - Vi har nu metervis af bindebånd i alverdens farver, med fine farveskift og forskellige længder. Vi har ikke helt fundet fornuftig anvendelse for dem endnu - men Gitze-pigen synes, det ser flot ud, når de bindes på stole og hænger der.
I morgen fylder hun 6 år - og der er sammsat strikkekurv med alverdens garn og strikketing. Jeg har længe kigget efter de her kæmpe Strikke-Lise'r - De er nu i kurven og jeg forestiller mig, at der bl.a. kan fremstilles benvarmere og håndledsvarmere med den lille - Men hvad er det ellers man kan lave med dem - Andet end tykke rør - der kan hænge på stole..... :-)

Gammelt strik

Den har ligget i kurven siden starten af sommerferien, hvor de sidste pinde blev taget. Der har ikke rigtig været brug for en varm trøje - og de rigtige knapper har jeg ikke rigtig kunnet finde. Nu tror jeg, de er her. Trøjen er skyllet op og ligger klar til at få monteret knapperne i morgen.

Et smug-kig?

Huset og ikke mindst haven er endnu ikke mit. Der går stadig et par dage, inden jeg får overdraget nøglen - og endnu et stykke tid, inden sporene fra den tidligere ejer er fjernet, og jeg for alvor kan begynde at sætte mit præg på det.

Jeg har lånt en nøgle og har taget et par smug-ture omkring mit nye matrikel-nummer. Jeg kan mærke, hvor det emmer af god karma og går rundt i stuerne med en følelse af, at her kan og vil jeg få det godt.

Haven er et helt kapitel for sig selv. 2400 m2 med mange kringel-kroge, gemmesteder og et fantastisk havehus. Der er blomster, æble og blommetræer. Der er hindbær, brombær og stikkelbær. Det er en meget meget lille sø med åkander, og der er en bro. Det bliver sådan et godt åndested, hvor man kan finde fodfæste og finde sig selv.

Skolestarts-parat

Fantastisk med hjemmearbejdsdage både i dag og i morgen, inden det på torsdag for alvor går løs med elever på gangene, i klasserne og hvem ved - måske i gardinerne... Jeg har en masse ting, der lige skal ordnes og gøres klar. Listen med Skole-to-do er lang - men det samme er listen med overspringshandlinger, og jeg zapper lidt rundt i bedste teenager-stil.


Jeg småpakker hus ned og har lige konstateret, at jeg med 3 tøser i huset og en vis lighed med Imelda Marcos har en skosamling, der kræver sit helt eget kælderrum. Har kun rumsteret lidt i mit kombinerede badeværelse, vaskerum og baggang - og det er som om det ekspanderer, når det trækkes ud af skabene - overvejer hvordan jeg får det flyttet med min lille rappe bil........ Kan man binde flyttekasser på taget ?

Striber

Efter første skoledag gør det godt at finde sofaen og tømme hovedet med et par lange lange rækker striber. Det bliver et tålmodigheds-projekt. Målet er et slumre-tæppe til sofaen og til hængekøjen. Farverne er valgt og sammensat efter tilfældighedsprincippet - og nu er det bare at hækle derudaf.
Jeg kan godt lide at hækle - det er en rigtig god variation til strikketøjet. Jeg glæder mig til det færdige resultat - men ved også at det ikke bliver et af de projekter, der bliver færdiggjort uden sidespring. Heldigvis har jeg også et par strikke-projekter liggende i kurven, der kan tages et par omgange på, når jeg får stribe-spat.

Et stykke med bart

Fingeren min har det sidste års tid været bar - efter at jeg tog ringen af, som havde fulgt mig gennem 10 år af - Det har været svært at finde en erstatning for det som så meget var en del af mig og en del af min identitet.

Jeg er nu ved at lande på benene igen - og klar til at skabe nye historier og leve livet på nye præmisser - og måske er det derfor nu lykkedes mig at finde en ring, der passer på den finger. En bred sølvring, som på en gang er enkel, massiv og samtidig ganske særlig. Den føles rigtig.

Fyldte energi-depoter

Ferien er slut - første skoledag i dag - dog uden elever - og med udsigten til hjemmearbejdsdag både tirsdag og onsdag, inden det for alvor går løs på torsdag. Det er svært at komme op i omdrejninger i dag og hele dagen i dag føltes naturstridigt selvom det var dejligt at se gode kollegaer igen.
Energi-depoterne er fyldt godt op efter en god og lang sommer med tid til både oplevelser og afslapning. Der har været oplevelser og afslapning både med og uden børn. Den sidste energi blev hentet i varmen med tzatiki, soulaki og salater med solmodne tomater med mange sansemæssige og følelsesmæssige indtryk.