De sidste par dage har vi kæmpet med og om pakkeriet herhjemme. Det har meget været en "mor-opgave" og en enkelt af pigerne har truet med at flytte hjemmefra, hvis jeg ikke tog opgaven på mig. Nu er vi så godt som i mål og mangler kun det sidste, inden vi er klar til at drage ud i verden.
Jeg overvejer om, jeg skal finde et godt hjem til den fine buket med pæoner, som endnu ikke er sprunget ud. En anden må få glæde af de forunderlige dage, hvor de små stramme kugler folder sig ud og viser et hav af blade og en skønhed, der får en til at smile med øjnene.