
Fantastisk at komme hjem og lige vende omkring computeren for at opdage, at utrolig mange har været omkring min blog, og mange af jer har efterladt søde og varme beskeder. Beskeder jeg har lyst til at give et svar - men usikkerheden mht det her bloggeri melder sig - hvad mon kutymen er her i bloglandet ? Skriver man tilbage på jeres blogge eller svarer man efter kommentarerne - Jeg vil gerne at mine beskeder, når jer og har brug for lidt hjælp :-)
Lørdag aften bød på spontant samvær i gode venners lag. Det startede med en fantastisk nervepirrende håndboldkamp, hvor jeg måtte lægge strikketøjet fra mig for at bide i både negle og pude. Sikke et helvede man skal igennem for at få lov til at strække armene i vejret og juble. En sådan kamp og en sådan sejr krævede en sejrsfest, og vi invaderede et par venners hus og gik først, da vi blev sparket ud for lidt siden :-)
Nu sidder jeg og nyder de allersidste rester af lørdagen, som vist er blevet til søndag. Fyldt med den gode energi, det giver at være sammen med dejlige mennesker, der både giver og tager, lytter og taler, rummer og udfordrer. Det er denne følelse, der skal genkaldes, når jeg engang imellem føler mig så brugt, at det eneste jeg tror kan hjælpe er isolation, og jeg desperat forsøger at holde verden på afstand for at mærke mig selv. Det er ofte i selskab med andre, at energien og følelsen af sig selv genfindes.