Krea boost

En lørdag i en kæmpemessehal i Fredericia sammen med en million-milliard andre kreative sjæle på jagt efter gode ideer, lækre materialer og de helt rigtige projekter til efteråret.

Jeg er blæst omkuld. Sidste år sprang jeg over - og blev i år overvældet over de mange mange stande og den høje høje kvalitet, der synes, der har ramt Kreative Dage i Fredericia. Det levede fuldt op til mine forventninger - også selvom vi gik som sild i en tønde eller køer på vejen.

Armene blev tunge af de mange indkøb - små som store og hovedet summer stadig af ideer og ting, der skal både igennem maskinen og på pinde. Jeg kan næsten ikke forlige mig med at måtte drage ud i verden i morgen, når der er så mange projekter, der kalder på at blive udlevet her på matriklen. Jeg kommer helt sikkert til Fredericia igen til næste år.

Slutspurten

Ferien som startede med hektisk strik af en trøje, har også budt på den der stille ro til at få bund i ting og sager, få slået et par knuder og strikket ufærdige næsten færdige projekter helt færdig.

Louise Hardens Twister er nu monteret og strikket til ende. En lækker poncho, der bliver et godt supplement til Arvingen, som snart er så godt som slidt på. Den var lidt langsommelig at strikke - og pindene var uendelig lange. Men jeg er vild med den.

Det er jeg også med tørklædet "Paris" fra Susie Haumanns tørklædebog. Det har været undervejs virkelig længe. Jeg har taget et par pinde en gang i mellem, når hovedet ikke var til andet - men det krævede lidt mere tid og lidt mere opmærksomhed for ikke at ende på de evige UFO-marker. Nu er det af pinde og klar til brug.

Der er ved at være tomt i kurven - men flere projekter står på spring - nu skal der bare tages beslutninger om hvilke, der skal have første prioritet - og så lurer hverdagen lige om hjørnet.

Ho Ho Hooo

Efterårsferien har i mange mange år her på matriklen og som barn under mine vinger betydet Julemandens værksted. Mange skønheder og enkelte rædsler har pigerne frembragt til bedsteforældre, tanter og onkler, fætre og kusiner. Det var et større menageri, der startede allerede med indkøb og hitten-på i september og strakte sig helt til jul. 

Nu er der blevet lidt tomt på Julemandens værksted. Lysten driver ikke værket hos tøserne- og tilbage er kun Mama jul, som stædigt holder fast på at starte julegave-produktionen i efterårsferien. Symaskinen har snurret, der har været tændt op under pindene, og flere gaver er havnet i den store gavekasse. 

Når vi kommer lidt tættere på jul, kommer de som regel alligevel og beder om, at vi åbner lidt op for Værkstedet - men nu ofte for at lave skønne sager til veninderne. Jeg nyder de kreative stunder både alene ved maskinen og sammen med nisse-pigerne :-)

Optankning på flere måder

Nogle projekter kalder bare så højt og insisterende, at der ikke er andet at gøre end at få dem på og af pinde i en vældig fart. Den tykke tykke trøje i Kofteboken har kaldt på mig længe - men først nu så larmende, at der ikke var andet at gøre end at tage handling på det. 

Ikke meget proces-strikning - men en klar og indædt mission om at komme i mål. To døgn tager det ret præcis at strikke en sådan herlighed - men så er der altså også kun tid til hurtig proviantering, tissepauser og en enkelt powernap her og der. 

Det minder vist mest af alt om strikkemarathon - og jeg har fået tanket god energi i processen. Lige nu er jeg tom og slap i hovedet - og tager ud i verden og tanker nye ideer :-)

Efterårsferie-projekt

Et af de projekter, der helt sikkert skal på pinde, når ferien rammer mig, er den skønne tykke cardigan fra Kofteboken, som jeg har haft kig på længe længe. Nu har jeg provianteret og købt en ordentlig sending af det tykke lidt kradse Alafosslopi.

Det er et garn, som jeg tro, man enten elsker eller hader. Jeg ved, det kradser, så særlig krads-sensitive, får tics bare ved at kigge på det - men jeg elsker det, for det kradse og rå udtryk. Kun når jeg bliver rigtig rigtig træt, bliver jeg generet af kradseriet - og så er det alligevel tid til at gå i seng.

Jeg lurer stadig lidt på farverne - om jeg skal holde fast i den sarte rosa eller gå med den lidt mørkere - den gule er ikke helt rigtig - men jeg kigger, aer og planlægger - og så er planen at sætte projektet på pinde, så snart jeg er ferie-ramt. Behøver jeg sige, jeg glæder mig ?

Hverdags-ramt

Det er lidt som om jeg bliver overhalet indenom af hverdagen. Jeg holder af hverdagen og er landet på en rigtig god pind, der giver masser af indsigt, udsyn, adrenalin, fordybelse og hurtige beslutninger i rette og passende doser. Men også en pind, der har en tendens til at fylde godt både i arbejdstiden og i fritiden - og det har kostet på tiden til både de kreative sysler, den almindelige hushold og i det hele tiden nærværende tid herhjemme.

 

 

Jeg arbejder fortsat på at få doserne til at passe, at få det hele til at gå op i en højere enhed, så der bliver plads til hele livet med alle dets facetter. Det skal nok lykkes - og selvom jeg ikke får nørklet så meget lige nu - samler jeg ind til projekter, der efterhånden står i kø for at blive levet ud. Og lige om snart er det ferie med tid til langsomhed og fordybelse i strik, symaskine, kagebageri og fødderne på bordet. Jeg glæder mig og ved, at jeg også trænger, når vi kommer til slutningen af ugen. 



Og uden mad og drikke

Når pindene skal gløde og pæren være skarp, kræver det energioptankning, mad og drikke. I et hus med 8 strikkende kvinder giver en turnus-ordning mest mulig strikketid og samtidig god og lækker mad. Det er en ren win-win ordning. 

Vi har spist som grever og baroner - lækker curry, madpandekager, tapas, blommekompot, muffins, æg og pandekager, birkes, lakrids og chokolade. Der har været næring til både krop og sjæl - og med en overkommelig indsats. Det føles noget som et anti-klimaks at komme hjem, hvor man selv skal svinge grydeskeen over alle måltiderne.

Estisk strk

Bare en enkelt workshop for at få lidt nye udfordringer til de små strikke-grå på øverste etage, blev det til. Efter en nøje gennemgang af programmen endte vi på Estiske strikketeknikker.

En fin instruktion, frem med pinde i bare størrelse 1,5 og 2,0 og så tungen lige i munden, mens vi slog op med flerfarvet lænkekanter, strikkede fletninger og vandrette masker. Fine og smukke teknikker, der tager tid og kræver tålmodighed men kan skabe flotte flotte resultater.

Sjove og skæve historier om den estiske strikkekultur, hvor piger allerede i 10 års alderen startede med at strikke vanter til brudekisten - som ved bryllup blev overrakt til kommende svigermor, som vurderede svigerdatteren på baggrund af hendes vanter og strikkedetaljer.

Fast, bastant strik med høj holdbarhed og med en detaljegrad og et farvebombardement, der stimulerede sanserne og skabte indre billeder af projekter,der var værd at sætte på pinde. En ny spændende strikkeverden jeg helt sikkert skal have skævet mere til.

Strikketid og strikkekarma

Fanø er også god strikketid med benene op og tid til at svinge en masse pinde og en masse masker. Pigerne vanter blev færdige - jeg manglede det sidste strik og en masse ende-hæftning. Det var en fin måde at komme hjem på - at der også var noget i kurven til tøserne. 

Vejret viste sig lige der midt i efteråret fra sin allerbedste side. Der var grå-elementer men også masser af sol, varme og høj til himlen. Der var terrassestrik, ostemadder og kold cola krydret med en god snak, garn-gramseri og masser af inspiration og ideer fra de andres pinde. 

Garn-høj

En tradition, der snart har flere år på bagen. En god lang weekend, der starter allerede torsdag og først ender sidst på søndagen med en helt sikker dagsorden uden for mange svinkærinder. Det handler om garn og strik i rå mængder.   

Teltet i Nordby blev pløjet igennem af flere omgange og med forskellige tilgange. Først den hurtige gennemgang for at skabe overblik og så et par mindre ture, hvor der var tid til lidt mere fordybelse og tid til at mærke de enkelte fibre, fordybe sig i en særlig farvenuance, diskutere mulige og umulige projekter, smile over kiksede projekter og drømme store drømme om strik og masser af tid til at få pinde til at knitre.

Der er boder, jeg vender tilbage til år efter år. Nysgerrig på at se, hvad Louise Harden har haft på pindene siden sidst. Spændt på at tjekke Strikkebogen ud ligesom jeg altid liiiige skal omkring Birthe Sahls knapper.

I år var der også spændende nye indslag (G)ulds superlækre fibre og virkelig flotte stand. Der kunne jeg godt have brugt en lille million. Biches et Buches - et fransk strikkedesig med kant og et råsejt udtryk og Pink Hazel bag - et nyt og spændende indslag med de flotteste strikketasker og gadgets.

Jeg er fyldt op af ideer og masser af strikkelyst og strikketrang :-)

Symaskine søndag

Igen har jeg været ude på lånemarkedet, efter min egen overlocker ikke rigtig vil samarbejde - og det sætter mig i et særligt gear at være på lånt tid. Hele tre nye kjoler er det blevet til over weekenden. Et par sort/hvide med stjerner, bomber og striber - og så en med lidt mere spræl og drøn på.

Stofferne er meget forskellige i mine kjoler - men jeg har kun 2 mønstre, der fungerer, og hvor jeg næsten ved, at resultatet virker. Jeg trænger til at lære nyt - til at raffinere og få flere detaljer med i syningen.

Jeg har luret på diverse kurser og workshops - men også erkendt, at tiden og overskuddet i hverdagen ofte er minimalt og ikke til hele aftener væk fra pigerne og fra matriklen flere uger i streg. Istedet har jeg sammen med et par gode tøser fundet et weekend kursus ved Doris Vestergaard, som vi før har syet sammen med.

Det er først til januar - men mon ikke også jeg næsten har kjoler nok til ikke at sy flere indtil da ? Jeg glæder mig allerede - og er begyndt at indsamle ideer på den indre harddisk over de ting, jeg gerne vil lære, og som jeg gerne vil have styr på.

Sjælevenner og lys i pæren

Venner af særlig karakter, som går langt tilbage og som jeg deler en lang historie med - som har været der til fest og lykke og til modvind og krise, som jeg har grædt mange tårer med men også som jeg har jublet og rakt efter stjernerne med.

I flere år har vi ikke været alt for gode til at finde stunder sammen - vi har vidst, at vi var lige inde for rækkevidde - men har ikke altid fået rakt ud. Vi har vidst, at tiden igen ville komme, hvor vi ikke hele tiden bliver overhalet af hverdagen - og vi har vidst, at venskabet var solidt nok til at klare det.

Nu har vi fundet en rigtig god form. Vi sætter dato fra gang til gang - og vores børn hygger sig rigtig godt både i hinanden og i vores selskab - lidt som om forældrenes gode kemi også omfavner og rammer børnene.

De sidste par gange vi har været sammen - er vi startet med en aktivitet, en fælles oplevelse for både børn og voksne - og i går mødtes vi i Søndervig og brugte en god time på at kigge på sandskulpturer og gendanne kunstværkerne i sandkassen - inden vi satte kursen hjem til varm kakao, boller, god mad, rødvin og masser af snak, hygge, grin med et skvæt af alvor. Gyldne stunder med både gode vitaminer og god energi.

... og som bonus en mand i huset, der fik skiftet diverse pærer bl.a. i køleskabet - hvilket har medført at mine piger jubler, hver gang de åbner lågen - og taler om, at det er ren luksus med lys i køleskabet - så kan man da tale om at sætte pris på hverdagens små glæder - eller om en mor, der bare er så elendig til det med pærer.....

Varme vanter

Det der strikketøj, som giver lyst til lige en pind mere - som kalder henne fra kurven og som jeg glæder mig til at få fingrene i - har manglet det sidste stykke tid.Måske fordi jeg løber stærkt og mangler den der indre ro til at få pindene til at knitre på den helt rigtige og energigivende måde.

Den anden dag faldt jeg over den bog, der faldt ned i min kurv for snart længe siden og et par vanter kom hurtigt på pinde. Hos pigerne opstod straks akutte behov for vanter (i flertal) og brødet er slået stort op. Vi taler masseproduktion - ihvertfald på tegnebrættet.

Kanten er en lettisk fletning - og den drillede mig så meget, at jeg måtte have hjælp fra youtube (Latvian Braid) - tilgengæld er den nu så fin, at jeg næsten bliver svimmel af at kigge på den og hele tiden må ae den.

Det er hurtig strik på tynde pinde - fordi man lige skal se næste skift og lige skal nå her til. Tilgengæld koster det lidt på søvn-kontoen, fordi det ikke er til at finde sengen, når man liiiige skal.

Fuzzy dots

En kæmpe vams er Pickles Fuzzy dottekåbe blevet - Den er varm, stor og luftig - Popcorn dots over ryg, forstykke og ærmer og en fin i-cord langs hals og forkanter.

Et stykke strik, der langsomt men sikkert har taget form med et par pinde her og der i en ellers hektisk hverdag - med en anelse for lidt strikke- og kreatid.

Trøjen kommer ikke på ryg endnu - men bliver helt sikker lækker at krybe i, når kuldegraderne sætter ind.

På med manchetten

Jeg er medlem af op til flere syklubber på Facebook. Mine færdigheder har stadig i den grad karakter af at være novice - så mest af alt lader jeg mig inspirere og er med på en kigger.

Jeg har længe haft kig på de dersens manchetter - og opdagede, at der lå den fineste DIY lige til at gå til. Efter at have taget tilløb et par gange - gik jeg ombord - og har nu lavet en meget muse-grå kjole med nydelige manchetter.

At ærmerne så slet ikke har den rigtige længde - og at kjolen på så mange andre områder ikke sidder lige i skabet (eller måske netop kommer til at hænge en del i skabet) gør ingenting - Jeg har knækket manchet-koden og er klar på manchetter både her og der og allevegne :-)

Og nu fortjener min lidt forsømte strikkekurv vist snart noget opmærksomhed og omsorg :-)

På lånt tid

Min egen gamle gamle overlocker slår knuder og vil ikke sådan lige makke ret. Det er ikke foreneligt med mit temperament - og den har været i højrisiko for at tage en tur ud gennem vinduet. Den er nu i hænderne på en mere tålmodig person, der vil nurse og pusle lidt om den.

I mellemtiden fik jeg mulighed for at låne en maskine, der hvis vi havde været i bilernes verden, havde hedder Ferrari - og det skulle udnyttes til fulde. En hel fredag aften og en lørdag - og maskinen brummede lystigt derudaf.

Pigerne skulede en anelse og skruede lidt højere op for TV'et, mens jeg kørte ræs ved spisebordet. Et par kjoler, et par kulsejlede projekter og et syndigt rod senere er roen igen faldet over matriklen. Jeg har prøvet kræfter med at indsætte kiler i mønster, tilpasse og tilrette hals og min opsprætter har i perioder været det foretrukne værktøj.

Jeg er glad tilfreds - og har nu et par kjoler mere i skabet - både til her og nu og til senere, når det bliver lidt køligere. Det er god weekend-energi :-)