Jeg elsker fredag - fredag eftermiddag, hvor weekenden ligger lang og ubrugt foran en, hvor følelsen af frihed er overvældende, og hvor der er tid og rum til det meste. Fredag er klart en af mine ynglingsdage sammen med et par stykker andre af lidt varierende karakter.
Denne weekend nyder jeg fredagen ekstra. Allerede fra i morgen tidlig står den på havearbejde - og det fortsætter weekenden ud. Jeg elsker ikke havearbejde - men tilgengæld elsker jeg at have en stor have med snørklede kringelkroge, blomster, træer og en faldefærdig havepavillion - og jeg elsker mindst lige så meget, at jeg har et par tidligere svigerforældre, der igen-igen tager turen her op for at give et kæmpe nap - og give overskud og tid på kontoen.
Det er da ren magi at have mennesker i sit liv, som investerer, rykker ud og giver et nap lige der, hvor det kniber. Jeg føler mig meget heldig og privilegeret - og forsøger selv at sende noget af alt det, der går i min retning videre ud i verden. Jeg tror på karma - og elsker at blive ramt af den gode karma, og jeg elsker fredag.
Jeg sender lidt virtuel karma, som kan bruges hele weekenden efter behov.
SvarSletFredage er en genial opfindelse!
Jeg hapser den gode karma - og sender en god portion tilbage med ønsket om en god og lang weekend :-)
Slet