søndag den 4. maj 2014

Havenisser

Hold da op, der er sket noget i mit vildnæs af en have. Tidlig lørdag morgen rykkede mine tidligere svigerforældre ind med redskaber, planter og masser af have-viden og gåpåmod. Jeg overdriver ikke, hvis jeg siger, de nærmest har knoklet siden.

De kører langt på literen og er sejlivede. Der er blevet ordnet bede, renset dam, fjernet bambus, fjernet en million-milliard mælkebøtter, renset mellem fliser, rettet af, plantet til i krukker, savet døde træer ned og alt det løse.



Hele 2 trillebører er punkterede - og armene er så lange, at de på det nærmeste slæber hen af jorden. Der ligger en kæmpe kæmpe bunke, som kommer til at kræve en del gange på genbrugspladsen - og hjælp fra min lillebror, når han får et ledigt øjeblik.

Sommeren er nu skudt i gang - og vi er klar til at "have-nyde" efter en ordentlig omgang "have-yde" Jeg føler mig heldig, taknemmelig og enormt privilegeret. Tænk at have mennesker, der på den måde stiller op og investerer både tid og kræfter - uden at skulle, uden at burde - men bare fordi. I'm truely blessed.

6 kommentarer:

  1. Sådanne mennesker er bestemt guld værd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er uvurderligt - og giver en følelsen af at være rig:-)

      Slet
  2. Det må man sige. Jeg bliver da lige en kende misundelig, når jeg kaster blikket ud i mit eget vildnis :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt snor lige bliver min have vist aldrig - men nu er det værste tæmmet for en tid :-)

      Slet
  3. Jeg gætter på, at de har nydt at få lov at hjælpe.
    Hvor er det skønt at få support på den måde.

    SvarSlet
  4. Fanstastisk og vidunderligt - og den slags hjælp, der giver overskud i hverdagen :-)

    SvarSlet