Kosmos-kaos

En uge kan godt på kalenderen se helt overkommelig ud med passende mængder opgaver og fritid. Med tid og rum til nærvær, bunker og gode strikkestunder - og så lige pludselig og uden særligt forvarsel kan tingene blive vendt på hovedet - og man ser sig selv halse efter livet og efter hverdagen med en følelse af at stå i en sump, hvor man synker langsom i.

Heldigvis er min erfaring at lige der, nytter det ikke noget at gå i selvsving og selvynk. Et par hurtige klynk og så ellers ud over stepperne. Et hårdt tag i nakken og så i gang, hvis man skal have endt kaos til kosmos igen.

Min lange weekend i strikkens tegn med både besøg  hos familie, tur til Saltum og Garnudsalg - blev med et snuptag reduceret til en endagstur, der kun med hiv og sving blev fastholdt. Men ingen klynk og piv - jeg nyder det, der kommer til mig og er glad for en evne hos både mig og pigerne til altid at ende vores flyveture med fødderne nedad og fødderne solidt plantet i jorden.

Og nu vil jeg strikke - strikke islandsk og nyde at lade maskerne flyve hen over pindene - så må der herske kaos omkring mig - jeg finder roen og kosmos inde i hovedet og i takt med at strikken vokser.