Vingefang

I denne weekend har jeg haft et par ekstra piger under mine vinger. Mens deres forældre svingede træben og klirrende glas,  hyggede vi os i deres vante omgivelser med snak, tv og leg. Den der snert af utryghed og savn, som man godt kan opleve, når man er i næsten-fremmeds-varetægt blev omfavnet og rummet på fin vis af mine piger.

Jeg er lidt rusten ud i kunsten at koge havregrød tidligt morgen - Jeg sover let og springer ved mindste kny - og jeg hænger lidt i bremsen i dag efter afbrudt søvn i nat. Men samtidig kommer det også let til mig at håndtere og være med små børn - selvom det snart er et stykke tid siden mine egne gik på vaklende fod.

Kom an med de små - jeg agerer gerne både Tante Glad og tante Skrap lige der i mellemrummet mellem egne børn og fremtidige børnebørn.

PS : fik jeg fortalt, at den ekstra bonus i "låne-børn" arrangementet var, at de skulle hentes lige i nærheden af Tind Mohair - ah sådan en guldgrube er svær at besøge og forlade uden at svinge dankortet. Mere herom senere.