torsdag den 1. august 2013

Stærkt vanedannende

Hold nu op - jeg kan næsten ikke slippe den symaskine. Det smager så meget af mere - meget mere - og der er jo idéer og behov alle steder. Jeg mangler lige pludselig så mange hjemme-syede ting, at timerne i døgnet eller dagene, der er tilbage i ferien rækker som - netop en skrædder i helvede.

I dag har jeg syet en så næsten ubrugelig og alligevel uundværlig ting som et etui til mine høretelefoner. Bare for at se om jeg kunne og om evnerne rakte. Det var uden "støtte-pædagog" ved min side - og syninger bærer præg af, at det er syet med usikker hånd - men det er syet. Høretelefonetuiet har fået matchende penalhus - i helt forkerte mål trods store og forkromede udregninger.



Der er kamp om maskinen, for pigerne er ramt af samme sy-trang - og vi skiftes til at klippe, stryge og sy. Det er god tøse-ferie-tid - og vi passer godt på de sidste dage, før virkeligheden rammer os i nakken på godt og ondt - men helt sikkert med mindre sy-tid.

1 kommentar:

  1. Hvor er det fint. Du er da dygtig!
    Ja, arbejdslivet puster en i nakken nu.....

    SvarSlet