Det er lige oppe over - det er lige om lidt - som i allerede på søndag, at min storetøs tager sine store og mange tasker og drager af til et år i efterskole-verdenen. Hun glæder sig afsindigt og har talt ned til søndag i lang tid nu.
Der er gjort et hav af forberedelser, indkøb og krumspring - og lige nu kæmper hun med det allersidste - nemlig at et sådant ophold ikke kan udleves maximalt uden en toilettaske af egen avl. En lidt hektisk tur rundt til stof-pusherne i byen - og nu quilter og regner hun på livet løs for at den får det helt rigtige udtryk og den helt rigtige størrelse.
Moar'en sidder på sidelinjen og forsøger at forholde sig til og fordøje, at hun indenfor de næste to dage forlader matriklen - for at leve sin hverdag en anden sted - og hvor jeg for alvor bliver sat på sidelinjen. Hendes glæde og begejstring smitter - og jeg kan godt forstå, hun glæder sig - men jeg har også lige det der lille stik af "allerede - og jeg fik hende lige i går" Jeg ved godt, at man siger børn kun er til låns - jeg synes bare ikke lånetiden på hende her er udløbet endnu - og håber på et genlån.
Lånetiden på mine børn udløber ALDRIG, - ikke engang på andres børn, for bare jeg læser om din, der skal på efterskole med sit fine tæppe, får jeg en klump i halsen.... Men jeg har vænnet mig, - det gør man, - og glæder mig til at se mine kyllinger til fest i weekenden :)
SvarSletDet er rigtig det med lånetiden - den udløber ikke - og ellers betaler jeg gladeligt den bøde, der løber på :-) Men føj hvor er det lige nu svært at slippe og forlige sig med tanken om ikke at skulle dele hverdag... efterskolelærer på hendes efterskole? aj vel - den går nok ikk':-)
SletHej Mie
SvarSletPyha ja tiden nærmer sig ...
Sender jer en masse weekend tanker :)
Tak for dine tanker Marianne :-) Her er der lige dele praktiske gøremål, grov hygge og stille eftertænksomhed. Det bliver godt - det ved jeg - skal bare lige vænne mig til tanken og følelsen :-)
SvarSletKnus