Jeg er nu der, hvor jeg i starten af ugen, ikke troede jeg nogensinde ville komme til. Der mangler kun enkelte timer i en allerpokkers lang arbejdsuger, hvor hele 3 dage har budt på 13 timers arbejdsdage. Jeg er brugt sådan godt og grundigt og helt ned i depoterne - og samtidig oplever jeg en lethed i kroppen over at være kommet godt igennem.
Nu venter weekenden lige om hjørnet og om bare 4 timer folder jeg vingerne ud og har hele weekenden til næsten fri disposition. En af de første ting på programmet er at få fundet noget strikketøj, jeg gider og som giver den der vidunderlige ro i kroppen. Måske et tørklæde til den grønne jakke i det her garn. Skal bare lige have fundet det rigtige mønster.
Kom an weekend - Jeg er klar lige om lidt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar