tirsdag den 21. september 2010

Afbræk

En uge der på papiret tegnede helt forfærdelig med lange lange dage, der aldrig fik ende. Med dage med så mange punkter, møder og "must-do", at det kunne tage pusten fra hvem som helst og gjorde det næsten umuligt at komme ud af sengen mandag morgen - byder nu pludselig på et pusterum - her tirsdag formiddag og eftermiddag.



Det er ikke et afbræk af kærkommen slags. Anledningen er sygdom blandt poderne - en hvinende mavepine og kvalme, der bliver lindret under dynen. Jeg hader de der morgener, hvor der er drøn på, og hvor et barn klager over dette eller hint. Jeg hader at skulle vurdere, om det er alvorligt nok til, at vi skal blive hjemme - eller om det går over igen og er udtryk for almindelig træthed.

Jeg har så svært ved at vurdere og tage beslutningen og hader, når jeg vælger forkert. Både de gange hvor vi er blevet hjemme og "sygdommen" på mystisk vis er drevet over, når klokken har passeret 8 - men mest de gange, hvor jeg har sendt afsted og er blevet ringet op og har måttet returnere og hente et vitterligt sygt barn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar