lørdag den 5. september 2015

Varme vanter

Det der strikketøj, som giver lyst til lige en pind mere - som kalder henne fra kurven og som jeg glæder mig til at få fingrene i - har manglet det sidste stykke tid.Måske fordi jeg løber stærkt og mangler den der indre ro til at få pindene til at knitre på den helt rigtige og energigivende måde.

Den anden dag faldt jeg over den bog, der faldt ned i min kurv for snart længe siden og et par vanter kom hurtigt på pinde. Hos pigerne opstod straks akutte behov for vanter (i flertal) og brødet er slået stort op. Vi taler masseproduktion - ihvertfald på tegnebrættet.


Kanten er en lettisk fletning - og den drillede mig så meget, at jeg måtte have hjælp fra youtube (Latvian Braid) - tilgengæld er den nu så fin, at jeg næsten bliver svimmel af at kigge på den og hele tiden må ae den.

Det er hurtig strik på tynde pinde - fordi man lige skal se næste skift og lige skal nå her til. Tilgengæld koster det lidt på søvn-kontoen, fordi det ikke er til at finde sengen, når man liiiige skal.

6 kommentarer:

  1. Det er nu rart med et strikketøj, der kalder på én og gør at man glemmer tid og sted - og nattesøvn. Det er jo også først et problem i morgen. God strikkelyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis - det koster måske lidt på morgendagens energi - men er samtidig så energigivende netop at glemme tid og sted :-) Elsker den slags strik :-)

      Slet
  2. De er vel nok fine! Og i øvrigt helt enig med Madam Sand!, :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige der strik bliver passioneret og den der særlige energi flyder gennem årene :-) Jeg synes også det er fede mønstre i bogen og jeg skal klart lave flere af dem :-)

      Slet
  3. Hurra for Youtube, - der lærte jeg også at skifte vinduesviskere på min bil.
    Hvor er de altså smukke, de vanter.

    SvarSlet
  4. Youtube er en guldgrube - det med vinduesviskerne vil jeg lige huske :-)

    SvarSlet