Sjælevenner og lys i pæren

Venner af særlig karakter, som går langt tilbage og som jeg deler en lang historie med - som har været der til fest og lykke og til modvind og krise, som jeg har grædt mange tårer med men også som jeg har jublet og rakt efter stjernerne med.

I flere år har vi ikke været alt for gode til at finde stunder sammen - vi har vidst, at vi var lige inde for rækkevidde - men har ikke altid fået rakt ud. Vi har vidst, at tiden igen ville komme, hvor vi ikke hele tiden bliver overhalet af hverdagen - og vi har vidst, at venskabet var solidt nok til at klare det.

Nu har vi fundet en rigtig god form. Vi sætter dato fra gang til gang - og vores børn hygger sig rigtig godt både i hinanden og i vores selskab - lidt som om forældrenes gode kemi også omfavner og rammer børnene.

De sidste par gange vi har været sammen - er vi startet med en aktivitet, en fælles oplevelse for både børn og voksne - og i går mødtes vi i Søndervig og brugte en god time på at kigge på sandskulpturer og gendanne kunstværkerne i sandkassen - inden vi satte kursen hjem til varm kakao, boller, god mad, rødvin og masser af snak, hygge, grin med et skvæt af alvor. Gyldne stunder med både gode vitaminer og god energi.

... og som bonus en mand i huset, der fik skiftet diverse pærer bl.a. i køleskabet - hvilket har medført at mine piger jubler, hver gang de åbner lågen - og taler om, at det er ren luksus med lys i køleskabet - så kan man da tale om at sætte pris på hverdagens små glæder - eller om en mor, der bare er så elendig til det med pærer.....