Kun lige hjemvendt og mens maskinerne stadig snurrede i vaskehuset tog fanden ved os, og mindstebarnets værelse blev splittet fra hinanden. Hun ryddede ud med hård hård hånd - og vi måtte have assistance til at fragte væk til genbrug og affaldspladsen.
Gulvtæppet røg, væggene blev malet og sagerne fandt sirligt deres nye plads med masser af muligheder for at ekspandere. Alle gav et nap med og kastede sig ind i kampen med både malerkost, slid og slæb og størstebarnet arbejder hårdt og insisterende på at lave fine nye gardiner til værelset.
Måske fordi vi alle håber, at hun bliver så glad for værelset igen, at vi slipper for telte midt i arbejdsværelset, hvor hun har boet de sidste par måneder. Måske fordi vi bare gerne vil hjælpe hende og hinanden - og fordi vi synes, det var sjovt og hyggeligt.
I pauserne fik de nye malebøgerne, som skulle have været med på ferie, men som først ankom, da vi kom hjem, en tur med sirlig præcision. Jeg tror, at flere af billederne kunne gøre sig som vægudsmykning.
Hold op, hvor har I da haft gang i malerkoste o.l. dette år. Det må være skønt med et helt nyt værelse, der kan indrettes forfra.
SvarSlet