Wir sind das Volk

Ikke bare en let brise men historiens vingesus har blæst ind i min stue i dag. I mange mange timer, hvis du spørger mine piger. Vi har fulgt 25 året for Murens fald.

Der er gode historier at dele med den næste generation, og de lægger tålmodigt øre til. Jeg får selv kuldegysning og husker præcis, hvor jeg var, og hvad jeg lavede for 25 år siden, da den nok største historiske begivenhed i min levetid indtraf.

Jeg var sølle 16 år - og optaget af fest og glade dage - men også historisk og politisk bevidst og helt klar over, at der blev skrevet historie i de dage. Senere fulgte Tysklands genforeningen og Sovjetunionens sammenbrud, som jeg også fulgte tæt, og som fulgte mig gennem min gymnasietid.

Den historiske bevidsthed stammer helt klart fra min far, som i min barndom altid delte og fortalte om verden, og det der skete - som fortalte om sin tids historiske begivenheder - om Cubakrisen og mordet på Kennedy. Fra min farfar, som fortalte om sine oplevelser under 2. Verdenskrig - og nu sidder jeg selv her og beretter om Murens Fald.

Mon der er tale om social arv og at være arvelig belastet ? Jeg tænker det mere som at give en platform at stå og bygge på, at videregive en forståelse af, at hver enkelt af os er en del af den tid og den historie vi lever i og at vores handlinger, små som store, sætter aftryk.

Merkel sagde det smukt og rigtigt - at murens fald giver håb til alle - om at tingene ikke behøver at være og forblive som de er. Mennesker er og kan ændre historien. Den vished vil jeg gerne sende mine piger ud i verden med.