Skønne skolebørn

Mine egne piger gør det dagligt. Smelter mit hjerte og gør mig både sprød og blød. I dag gjorde mine skolebørn det også. Det var uventet, og jeg så det slet ikke komme. De tog røven på mig - og det er så sjældent det sker.

De udeblev fra min time. Det er aldrig aldrig sket og jeg for forvildet rundt på gangene og ledte efter dem. Overvejede kortvarigt om jeg skulle have dem efterlyst i Forsvundne danskere - svingende mellem dyb undren og startende irritation.

De havde gemt sig i et klasselokale, helt stille og i mørke med masser af stearinlys, balloner med gas, der gav et kæmpe brag, da de punkterede dem og spændte spændte blikke, da jeg åbnede døren - og de brød ud i sang. En sang de selv havde skrevet til lejligheden. Der var gaver, hjerter og søde kort.

Alt sammen for at fejre min fødselsdag i weekenden. Lige der vidste jeg bare, at jeg har verdens bedste job og lige der kunne de have trukket mig for en hel månedsløn, og jeg ville stadig have verdens bedste job. Fantastiske skøre unger, der midt i alle deres pubertetshormoner, oprør mod autoriteter og finden sig selv alligevel tog sig tiden, ulejligheden og stillede sig op - bare for at overraske, tage fusen på og gøre mig glad.

Missionen lykkedes til fulde. Jeg er stadig sådan helt sprød og blød og fuld af varme for de dejlige unge mennesker, jeg har i min varetægt hver dag. Heldigvis er det kun mandag og alligevel i morgen tidlig ser vi hinanden i øjnene igen.