Ferien har ramt mig - jeg har længes og trængt så længe, og alligevel er det lidt som om den kommer bag på mig. Det er svært for mig at komme ned i gear - eller måske nærmere at finde det rigtige gear.
Jeg har i turbo-fart fået ryddet mit arbejdsværelse for de materialer, jeg har brugt i min snart 12 årige lærerliv. Arbejdsværelset har ændret karakter og er nu blevet til hele familiens krea-rum med plads på hylder og på flader til at udfolde sig og til at udleve alverdens ideer.
Og nu er jeg så ramt af overvældende træthed og ugidelighed. Jeg er så energi-forladt, at det eneste jeg sådan rigtig og til fulde magter, er at stirre ud i luften med benene på bordet og kold drik i koppen - og samtidig bliver jeg lidt rastløs af at sidde der og stirre.
Jeg genkender følelsen af ikke helt at kunne slippe burde-kunne-skulle stemmen - og for alvor slippe ferie-følelsen løs - men jeg kan bare ikke huske, hvordan jeg kommer ud over det. Måske jeg finder ud af det, hvis jeg bliver siddende og stirrer lidt mere.....
Du kan da ihvertfald få et blogkram fra mig imens du stirrer :))
SvarSletSøde Gitte - tak for blogkram - jeg er kommet op og kommet i gang - og en af de første ting, jeg skal, er at starte det flotte sjal, du viste mig den anden dag op....;-) og det glæder jeg mig helt vildt til - det bliver det skønneste ferie-strikketøj - knus tilbage til dig :-)
SletDet kommer med garanti helt af sig selv, - så stir du bare videre.
SvarSletHer knokles der stadig videre, - men jeg har også snart brug for at lukke og slukke. Jeg skal bare lige....
Hvor er det fedt med et krearum. En god bivirkning ved de nye arbejds-tider.
Åh Eva du skal se at få hold i det - få lukket og slukket, så du også kan komme i gang med at stirre :-) Et krea-rum er en klar super gevinst og bivirkning :-) Knus
Slet