Hep hep og tjept

Jeg bliver presset - max presset af mellemste-tøsen. Hun har bestilt en høstjakke - og skulle gerne have haft den på allerede i går. Tålmodighed er ikke en spidskompetence her i huset - og selvom jeg gerne vil benægte, er der vist lige på det punkt ikke så meget tvivl om, hvor det karaktertræk stammer fra :-/

Samtidig forstår jeg hende så godt. Det er en super-lækker trøje, og jeg vil egentlig gerne have en selv også, hvis jeg orker det lidt kedsommelige strik endnu engang. Den strikkes i noget gammelt gammelt garn fra gemmerne kombineret med en mohair - og jeg holder vejret og håber der er nok af både den ene og den anden tråd.

Presset er massivt. Hele 2 aftener i denne uge har Stritten lavet mad, for jeg kan strikke. Jeg får dagligt beskeder om, hvornår jeg kommer hjem og små remindere om, at jeg skal huske og strikke. Hun er over mig som en høg, hvis jeg tager en pause med pindene.

Jeg ska' nok, og jeg skynder mig det bedste, jeg har lært. I aften byder heldigvis på god strikketid i godt strikkeselskab - og så skulle kroppen gerne være onduleret - og ærmerne må kunne laves i en ruf eller i løbet af en fredag nat.