For ind i h..... det er nu anden weekend i streg, hvor jeg på det nærmeste ikke kommer væk fra arbejdsbordet. Opgaverne hober sig op, og jeg løber afsted hele tiden 3 skridt bagud. Jeg arbejder mig igennem - men mærker top-frustrationen lure lige under overfladen.
Jeg bliver vranten, snappish og smålig. Irritabel, hektisk og forpustet. Arhem man skulle jo tro, jeg var i gang med at gøre komet-karriere hos Maersk eller noget. Jeg er altså bare skolelærer, der skulle forestille at have tidligt fri og masser af tid til at passe have, sofa, kreative sysler og måske et fritidsjob ved siden af.
Jeg ved ikke, hvor det er, jeg skal finde den tid henne - jeg ville være tilfreds bare med lidt tid til at se mine børn i øjnene og lave noget ordentligt mad til dem. Hurra for reformen og for fuld tilstedeværelse til næste år. Sikke nogle korte dage - og vidunderlige weekender, hvor jeg kan holde fri. Sgu.
Så er det ude - det letter lidt på kasketten og giver luft at skælde ud over det - og så på med vanten og videre i stakkene.
Som ex- lærer forstår jeg din frustration og jeg lever selv fedt med et job hvor jeg er helt på i arbejdstiden og kan efterlade alt på skrivebordet når jeg går hjem. På den anden side har jeg ikke længere oplevelserne af når børn/unge pludselig får en ny indsigt ala:.YES jeg fandt ud af det, jeg kan godt.
SvarSletDet er rigtig og tak fordi du mindede mig om det - det er de der aha-oplevelser, man får lov at give de unge mennesker, der er hele sliddet værd. Jeg ved det jo godt - det kan bare drukne lidt i bunker en gang i mellem :-)
SletJeg forstår din frustration til fulde. Jeg håber, du snart er gennem stakkene.
SvarSletDet hjælper altid lidt på frustrationsniveauet at brøle lidt. Stakkene er vist mere eller mindre konstante - så det er noget med at holde dem i niveau :-) Jeg er nu klar til en ny uge med dens stakke - tak for din hilsen :-)
SletJeg sympati-arbejder, det er simpelthen så frustrerende aldrig at have rigtig weekend
SvarSletDejligt med sympati-arbejde og kommentar - ja argh det er så irriterende - men handler også om selv at give slip - det er bare svært, når man næsten ikke kan sparke sig frem for bunker - og slet ikke kan se, hvordan man skal nå i mål uden at tage weekendens timer i brug..... knus
SletTja..., jeg glæder mig også til at "gå ned i tid" næste år, men frygter det samtidig, for opgaverne bliver jo samtidig flere. Jeg er spændt på, om jeg har is nok i maven til at stoppe, når tiden er brugt...
SvarSletDet bliver så svært Eva - men det SKAL SKAL SKAL vi bare finde ud af.... ellers mister det helt sin mening og betydning. Jeg kommer til at holde dig i ørene i cyper - hvis du arbejder udenfor arbejdstiden :-) Knus
Slet