Jeg elsker at mærke historiens vingesus - og jeg forsøger altid at få andre til at mærke bare en let brise af det. Så meget at en storebror til en af den drenge, jeg har i min klasse - en storebror jeg tidligere har haft under mine vinger, havde væddet med lillebroren om, hvad jeg ville sige som det første, når jeg trådte ind i klasserummet i fredags - og han havde ramt mig næsten ordret.
Jeg er åbenbart meget forudsigeligt på det punkt - og jeg aflyser gerne en næsten hel dags program for at tale om JFK, om hans politik, hans person, hans bedrifter, hans død og de spor han har sat i verden. Jeg elsker de øjeblikke, hvor jeg har en hel klasse i min hule hånd, der øjne stift rettet mod fortællingen og deres mange spørgsmål og undren.
Og jeg er åbenbart ikke alene om denne fascination af historiens store mænd og store bedrifter. TV3 Puls havde fredag lagt deres program ned til fordel for både film og dokumentar om emnet. Godt tv og super god strikketid
"Fordi mennesker betyder alt". Et herligt slogan fra en kedelig reklame. Sådan er det at være lærer.
SvarSletJeg så Her er dit liv med Poul Nyrup, og der viste man hans karakterbog fra 1. klasse:
"Ikke gode evner, flittig er han heller ikke, - kommer ofte op at slås." Det stod der, og hvor tit kommer man ikke selv til at betegne et barn på lignende måde?
Men han blev landets statsminister, og meget respekteret. Forklaringen var, at han fik masser af kærlighed.
Det er også kærlighed at dele sin passion med børnene.
Det var også et af verdens helt store vendepunkter, den dag for 50 år siden. Og vigtigt at videregive historien og læren fra den til næste generationer.
SvarSlet