søndag den 10. november 2013

Omfavnet og overrasket

Hold nu op - jeg har det som en af de der prinsesser efter eventyr er sluttet - og de lever lykkeligt i fryd og gammen. De sidste mange dage har været helt fantastisk vidunderlige - og jeg sidder her stille søndag morgen varm, glad og rørt med et hjerte, der er lige ved at løbe over.

Tænk at være omgivet med så mange mennesker, der i den grad lægger sig i selen for at glæde, overraske og omfavne mig. En omfavnelse, der startede allerede onsdag, hvor den første veninde rykkede ind - bagte, gjorde rent og hyggede omkring mig, fordi jeg havde fødselsdag fredag - og uden at afsløre det mindste.


En hel flok kollegaer, der fejrede mig tidligt fredag morgen med morgenmad, sang, knus og kram og gaver. En masse elever, der også tog fusen på mig af flere omgange - og så huset fyldt med gæster, da jeg kom hjem - der medbragte mad, gaver, havde ordnet og regeret og råbte "Surprise" - mine skønne tøser, der havde planlagt og holdt på hemmeligheder.

Der er ikke ord til at beskrive oplevelsen og den følelse, det gav og fortsat giver. Jeg er verdens heldigste kvinde - og mit hjerte er blødt og sprødt for hver og en af de ganske særlige mennesker, jeg omgiver mig med. Det er ingen sag at passere et af de større bump med den slags mennesker i livet.

12 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen.
    Sikke skønne overraskelser ;)
    Dejligt sådan nogle mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønne og vidunderlige mennesker :-) Tak for hilsnen :-=

      Slet
  2. Tillykke med din runde dag - lyder til du er blevet fejret på skønnest vis KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - det var på skønneste vis og lige som jeg kunne ønske det :-)

      Slet
  3. Tillykke med dagen! Hvilken større gave kan man ønske sig end kærlighed og engagement!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det findes ikke større Britt - føler mig priviligeret og meget heldig :-) Tak for din hilsen også :-)

      Slet
  4. Hej Mie - Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Sikke da nogle søde mennesker du omgiver dig med - det var da en helt vildt god overraskelse med den fejring. Ja det var en fantastisk gave at få.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den bedste gave, jeg kunne ønske mig - ren magi :-) Tak for din hilsen også Mona :-)

      Slet
  5. Gode venner er guld værd :-)
    Tillykke med fødselsdagen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lydert. Jeg samler på gode venner af guld og er velsignet med en hel flok :-)

      Slet
  6. Tillykke! Både med fødselsdagen og med alle dine nære, som har villet fejre dig.

    SvarSlet
  7. Det er lige til at blive glad i låget over - fødselsdag og nære venner og familie af den støbning. Tak for din hilsen Eva :-)

    SvarSlet