Og floff var det en hat..

... eller en mulepose-taske. Der er altså et eller andet med det her syning, med dimensionerne og med mine evner til at forudsige, hvad det ender med, der kikser en gang i mellem. Det er så slemt, at mindste-tøsen spurgte mig i ramme alvor om, det sjove ved at sy er, at man ikke ved, hvad det bliver til og slet ikke, hvor stort det bliver.

Nå men det blev altså en taske, fordi den ligesom voksede efterhånden. Det startede som en pose, hvor der skulle en snor i toppen, der ligesom kunne rynke den sammen. Men hvor heldig at jeg da vist lige manglede præcis den taske i min samling.