fredag den 29. marts 2013

Påske-gult og nye behov

Et skønt gult tørklæde er løbet af pindene - næsten som en del af et påsketema. Opskriften er fra Julia og kan findes her. Det er let og lige ud af landevejen strik - perfekt til slumren og strik foran TV'et. Det er hurtigt færdigt og lige til at slænge om halsen.


Ved ikke helt, hvem jeg snyder - men jeg har faktisk ikke rigtig noget tørklædet passer til - tilgengæld passer det perfekt til den Desigual-nederdel, jeg har forelsket mig i for snart en evighed siden. Nederdelen og tørklædet ville klæde hinanden såååå godt :-)

Der var engang en økonom, der sagde til mig, at man skal være varsom med at opfylde sine behov - for i takt med at man fik tilfredstillet et behov, opstod der nye. En lidt trist tilgang til livet, synes jeg - og forøvrigt kan der hos mig sagtens opstå nye behov uden jeg nødvendigvis har fået stillet andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar