De to mindste piger har tilbragt en del timer sammen med mig i sofaen med hvert deres strikketøj i hænderne. De producerer pandebånd og strikker ivrigt og effektivt. Pandebåndet skal ledsages af håndledsvarmere og helst til at tage på i skole mandag.
Jeg grov-elsker det. At se deres glæde ved at kunne producere, deres iver for at lære og lære nyt. Mindste-tøsen vil selv kunne slå masker op og vil selv kunne lukke dem af. De læser selv mønstre og forsøger at tyde dem. Monteringen er det stadig mig, der står for - men så er det jo heldig, at jeg bare elsker at montere - NOT.
Den mindste bandit strikker stadig på "færøsk" som konsekvens af, at jeg nægtede at lære hende at strikke, da hun var 4 år. Jeg gik for tidligt i gang med den største og hun mistede totalt lysten, fordi hun ikke magtede det, jeg forsøgte at lære hende - og det ville jeg ikke gentage.
Men Gitze-gøjsen lod sig ikke sådan lige spise af med et - "Det er du ikke stor nok til at lære" Hun fortalte i børnehaven, at hendes mor ikke ville lære hende at strikke, og en af pædagogerne forbarmede sig over hende og lærte hende kunsten, som hun mestrede som en fisk i vandet i løbet af kort tid.
Pædagogen er fra Færøerne og strikker på den der engelske/amerikanske/færøske måde, hvor man svinger tråden ind foran arbejdet - og sådan strikker hun fortsat. Problemet kommer, når hun skal lære at strikke vrang - mon man så kan komme på genbesøg i børnehaven for at lære teknikken ?
Hvor er det dejligt, dine tøser gerne vil være kreative; min datter interesserede sig overhovedet ikke for håndarbejde, da hun var barn.
SvarSletDet bliver da spændende, om du får løst udfordringen med at strikke vrang på færøsk manér
Det er også kun 2 ud af 3 der vil være med - Den største nægter pure og synes det er så meget nemmere, hvis jeg strikker og laver det til hende :-) Tygger stadig lidt på de færøske vrangmasker :-)
SvarSletJeg må hellere kigge godt efter de vrangmasker, når jeg kommer til Færøerne, måske kan jeg så komme med et par fif ;-)
SletDet er vildt imponerende at de er interessede - siger jeg der kun har drenge :)
SvarSletDet må være så skønt at være fælles om strikelysten. ...
Synes bestemt du skal tage kontakt til børnehaven - smiil
Knus
Det er bare så skønt Marianne - og fedt at opdagede, at jeg faktisk og kan få ideer fra dem. Det er et dejligt fællesskab at dele - også med sine børn :-)God dag til dig
SletKnus
Lyder hyggeligt med et besøg i børnehaven -ellers er jeg sikker på du en finde instruktioner på You tube KH Anette
SvarSletJa youtube ville være en oplagt mulighed - eller jeg må lære hende at strikke på den almindelige måde :-) Der er bare så megen automatik i det strikkeri, at det er fascinerende at se en anden teknik og utrolig svær at gøre det, når man først har lært det på en anden måde
SletOgså kh til dig :-)