Tøse-strik

De to mindste piger har tilbragt en del timer sammen med mig i sofaen med hvert deres strikketøj i hænderne. De producerer pandebånd og strikker ivrigt og effektivt. Pandebåndet skal ledsages af håndledsvarmere og helst til at tage på i skole mandag.

Jeg grov-elsker det. At se deres glæde ved at kunne producere, deres iver for at lære og lære nyt. Mindste-tøsen vil selv kunne slå masker op og vil selv kunne lukke dem af. De læser selv mønstre og forsøger at tyde dem. Monteringen er det stadig mig, der står for - men så er det jo heldig, at jeg bare elsker at montere - NOT.

Den mindste bandit strikker stadig på "færøsk" som konsekvens af, at jeg nægtede at lære hende at strikke, da hun var 4 år. Jeg gik for tidligt i gang med den største og hun mistede totalt lysten, fordi hun ikke magtede det, jeg forsøgte at lære hende - og det ville jeg ikke gentage.

Men Gitze-gøjsen lod sig ikke sådan lige spise af med et - "Det er du ikke stor nok til at lære" Hun fortalte i børnehaven, at hendes mor ikke ville lære hende at strikke, og en af pædagogerne forbarmede sig over hende og lærte hende kunsten, som hun mestrede som en fisk i vandet i løbet af kort tid.

Pædagogen er fra Færøerne og strikker på den der engelske/amerikanske/færøske måde, hvor man svinger tråden ind foran arbejdet - og sådan strikker hun fortsat. Problemet kommer, når hun skal lære at strikke vrang - mon man så kan komme på genbesøg i børnehaven for at lære teknikken ?