lørdag den 9. februar 2013

Et skulderklap

Min lillebror har givet mig en bog - en bog som han ikke kunne gå forbi på hylden, fordi den kaldte på ham og bare  passede så godt på mig, sagde han. Jeg vælger at tage det som et skulderklap - og som en opfordring til at være som jeg er, selvom det nogle gange giver ballade og knubs.


Den har givet mange gode grin og smil - og også indspark til eftertanke. Jeg elsker citater - og trøster mig med at "Velopdragne kvinder sjældent skaber historie". Jeg er glad og tilfreds med den historie, jeg skriver - men kan sommetider have svært ved at se den røde tråd.

4 kommentarer:

  1. Sikke en herlig gave. Jeg elsker også citater, men er desværre så dårlig til at huske dem. Måske skulle man lure i bogen....

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er herlig - og sjov at bladre i. Jeg tror, det er sådan en bog, hvor man tager et par sider - og så lægger den væk - for at finde den frem igen. Jeg har lavet en mappe på Dropbox, hvor jeg gemmer skønne citater fundet på nettet - den er også god at bladre i en gang i mellem. Jeg bruger også citater som baggrund på min PC - og med min whiteboard på skolen giver det nogle fantastiske snakke med eleverne, når jeg skifter baggrund. God søndag til dig :-)

      Slet
  2. Hvis alle kvinder havde været velopdragne gennem tiderne, havde det vist set skidt ud for os. Det er jo heldigvis de stærke kvinder, der tør være uopdragne, der får tingene til at ske
    Bliv du endelig ved med at skrive historie; selvom det giver ballade, gør det også livet lidt sjovere

    SvarSlet
  3. Ja hurra for de uopdragne kvinder, der har givet os et kvindeliv, der er værdigt og med større grad af frihed. Vi skriver jo alle historie hver dag - og selvom det føles farefuldt er det også berigende en gang i mellem at bevæge sig ud af kanten. Vi gør det vel på hver vores måde og hvert vores felt. Det er nogle gange sjovt - andre gange smertefuldt - men det er liv levet på godt og ondt. God søndag til dig :-)

    SvarSlet