Rod i kurven

Kurven er fyldt med garn - men samtidig er hovedet fyldt med snot tilsat en anelse feber - opgaverne er overvældende og mangfoldige - energien ikke-eksisterende - og jeg står ikke helt sikkert på benene. Heldigvis har jeg et godt netværk, der opdager, når jeg vakler og stiller sig helt tæt, så jeg står godt og trygt, selvom der raser en storm omkring mig.

Det er blevet til uendelig få pinde i løbet af weekenden - og resultatet er ikke brugbart. Jeg kan ikke ramme den rigtige strikkefasthed, den rigtige model og når jeg er lige ved at få pindene til at knitre, falder jeg i søvn og har glemt, hvad vej, jeg var på vej hen med strikken, inden jeg dejsede om. Jeg er små-syg, og jeg hader det. Hader ikke at have den energi, jeg mener er nødvendig fo,r at hjulene drejer rundt med den høje kadence,der passer mig bedst.

Jeg trives bedst i den omsorgs-givende rolle og er ikke vanvittig god til at modtage - heller ikke når jeg virkelig virkelig trænger. Lige om lidt - lige om straks er jeg tilbage i min gode energifyldte version af mig-selv.... Den her skvat-udgave klæder mig ikke.