Jeg gør det altså ikke hele tiden - men hvis der virkelig virkelig er noget, der fanger mit øje, og som jeg ikke kan slippe igen - så kan jeg godt finde på at prikke vedkommende på skulderen og spørge ind til det - også selvom mine piger er ved at grave sig ned ved siden af mig. Erfaringen fortæller mig, at hvis jeg ikke gør det, så kan glimtet af en trøje, en halsklud el. lign blive ved med at forfølge mig og drive mig til vanvid.
Jeg synes, det er mere praktisk og nødvendigt end det er pinligt. Selv har jeg selv fuld forståelse for et sådant prik på skulderen og en snak om noget, jeg har strikket, lavet eller fundet.
Mit sidste strik i skålen er af en sådan karakter. I en hel uge har jeg drejet hovedet af led efter en praktikant på lærerværelset. Hun har det skønneste grønne sjal, som fanger mit øje hver eneste gang, hun er i nærheden af mit synsfelt. Jeg antastede hende på toilettet og fik lov at se herlighederne lidt tættere på - og er nu i gang med min egen version. Ikke det samme mønster men den samme skønne skønne grønne farve - og i bomuld ligesom hendes, fordi det giver en god variation til de mange uldne klude.
Pinligt eller praktisk ? Er du også en antaster i strikkens navn ? God mandag til jer derude :-)
Det er du ikke ene om ;)
SvarSletTror da også langt de fleste bliver lidt stolte over andre syntes om deres strik.Vi har kunder i butikken som kommer og prøver at forklare om noget de har set,bagefter fortryde de at de ikke spurgte ;) Man for da heller ikke noget af vide hvis man ikke spørger ;OO
Yt
Nej vel - det er bedre at spørge end at ærgre sig bagefter og bruge lang tid på at rekonstruere og udtænke. Synes selv det er ok at blive spurgt - og det er vel ikke nogen dårlig regel at leve efter - at man kan gøre mod andre, hvad de godt må gøre mod en selv :-)
SletJeg synes da, det er en rigtig god idé, og jeg ville da blive vildt stolt, hvis der var nogen, der stoppede mig pga mit strik.
SvarSletHar selv kun prøvet det en enkelt gang: der gik en kvinde rundt i stof&stil i en smuk strikkjole. Jeg gik hen til hende og sagde, at jeg syntes, hun så rigtig godt ud i den lækre kjole - hun kiggede på mig som om, jeg var skør ;-)
Ja stolt tror også er den følelse jeg selv rammes af, når nogen spørger - og lysten til at dele min passion for strikken - Jeg er vild med, når andre ser noget og får lyst til at lave det. Lige præcis i Stof og stil skulle man tro, det var mennesker med lyst til at del, man mødte... Jeg synes ikke, du var skør :-)
SletJeg slutter mig til gruppen der spørger. Jeg bliver da også glad når folk spørger ind til mit strik. Jeg har sågar prøvet hvor jeg var til udstilling, håndarbejde selvfølgelig;-) og der stod nogle søde damer og nærmest havde et væddemål igang, hvorvidt mit sjal(Abstact Stola) var strikket eller filtet. Det endte med at de kom og spurgte og selv kiggede efter. Rigtig sjovt:-)
SvarSletHvor vildt - et væddemål :-) Godt de kom og spurgte og godt du synes, det var sjovt. Godt vi er mange "spørgere" :-)
SletDet må være enhver strikkers last:-) min familie ryster også på hovedet af mig når jeg pludselig bliver fjern i blikket fordi jeg ser en smuk trøje eller andet strik i min nærhed:-)
SvarSletJeg har prøvet at blive spurgt nogle gange af fremmede, som vil vide hvad det er for en opskrift jeg har på - og syntes da kun det er dejligt at blive spurgt :-)
Så helt klart ikke spor pinagtigt i mine strikke øjne
Kender godt det med det fjerne blik - at miste koncentrationen og fokus fordi en lækker strik går forbi :-) Det skal man måske være strikker for helt at forstå :-)
Slet