torsdag den 1. november 2012

Vroum torsdag

Hvor blev den lige af den uge? Torsdag og det var lige for 10 minutter siden, det var mandag. Jeg har været begravet i arbejde - og kun lige været oppe ved overfladen for at trække vejret og kysse min børn - godmorgen, goddag og godnat.

Heldigvis elsker jeg mit arbejde. Heldigvis nyder jeg alle livtagene, jeg tager med de unge mennesker. Heldigvis tager jeg glad afsted hver dag - også til de lange lange dage.


I dag har jeg måttet melde pas og blive herhjemme hos mellemste-tøsen som har kastet op med intervaller på en halv time hele natten og formiddagen. Det gav god arbejdstid ved arbejdsbordet - og en del af de uendelige bunker er nu ekspederet. Der er stadig lidt at rive i, hvis jeg skulle få abstinenser.

Mit strikketøj har fået et par pinde i løbet af ugen - men manglende koncentration gjorde, at jeg i går pillede hele molevitten op og startede forfra. I aften får jeg besøg af 2 skønne tøser, der kommer med deres pinde, deres projekter og deres symaskiner. Vi skal gøre det, vi er bedst til og hjælpe hinanden med projekter, vi er groet fast i eller slet ikke har fået taget hul på - og så skal vi garanteret snakke til ørerne falder af. Jeg glæder mig for vildt.

3 kommentarer:

  1. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Dejligt med sådan en uventet "Oprydningsdag". Så kan man lidt igen.
    Datteren er forhåbentlig i bedring.

    SvarSlet
  2. Det var en god måde at tilbringe sin torsdag aften..:)
    Knus

    SvarSlet
  3. Alle er på benene igen her på matriklen - og heldigvis var det ikke smitsomt :-) Det var en fantastisk måde at tilbringe en torsdag aften - og garanteret også en tirsdag Annchen :-)

    SvarSlet