mandag den 29. oktober 2012

Ørkenvandring

Nogle mandag føles som en ørkenvandring - og det kan være svært at komme ud af døren for at starte den lange march. I dag er en af de dage, hvor den står på arbejde, møder og andre møder fra lige om lidt og til kl. 22 i aften.

Jeg har rustet mig med gode vandresko, feltrationer og måske vigtigst af alt - strikketøj. Jeg ved, at små pusterum med plads og tid til bare 10 min med pindene, kan være det brændstof, der driver mig videre. Det er trøjen i spindgarn, der er kommet på pinde - træpinde, så det ikke larmer, hvis jeg nu skulle friste mig til strik UNDER et af møderne.


Grib garnet sjalet fra Geilsk står ellers øverst på to-do listen - men det føles også lidt som en ørkenvandring med de lange lange pinde med 2 ret, 2 vrang og pind nr. 3 - og jeg magter ikke at vandre i to ørkener samme dag.

Det kom til at lyde lidt som ynk og klynk - men faktisk er der ikke en eneste af de ting, jeg skal i dag, som jeg ikke har lyst til. Jeg vil, og jeg vil gerne - men behøver det at klumpe sig så meget sammen? Hep hep jeg sætter det lange ben foran og haster ud i livet..... med strik under armen.

2 kommentarer:

  1. Når jeg er i agng med den slags strik, så plejer jeg at lave små konkurrencer med mig selv - a la "hvor lang tid tager det at strikke denne pind til ende" efterfulgt af udfordringen "kan du strikke næste pind lidt hurtigere"? Det hjælper mig til at komme videre i noget strik, der lige pt virker kedeligt. God arbejdslyst
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Det er måske vejen frem Karen - Jeg vil prøve at pese mig selv - istedet for at smide det fra mig i kurven og håbe det strikker sig selv :-) Tak for tip :-)
    Knus

    SvarSlet