fredag den 9. december 2011

Noget at glæde sig til

En før-jul julegave og en aftale, jeg allerede glæder mig til, er faldet på plads her til aften. Jeg skal til fest med en af mine ynglingspersoner. Til Fiberfest i Ry i marts måned. En hel dag med strik og strikkende kvinder. En dag med strik i caféen og et program, der er spækket med indslag, jeg glæder mig til at følge.


Vi har tilmeldt os en enkelt workshop, hvor vi skal strikke mønsterstrik sammen med Charlotte Kaae. Det bliver ren energi ind i blodbanerne på et tidspunkt, hvor vinteren ingen ende vil tage. Jeg glæder mig - og overvejer om jeg som opvarmning skal strikke lidt hemmelige luffer fra Charlottes side.

1 kommentar:

  1. Hej. Jeg har også tænkt mig at deltage. Er tilmeldt Strik på Engelsk, og glæder mig til at blive mere fortrolig med Ravelry. Måske skulle jeg også forsøge at komme med hos Charlotte, som jeg bliver mere og mere imponeret af.

    SvarSlet