tirsdag den 30. august 2011

Hep hep

Sjældent får mit strikketøj så stor opmærkomhed fra pigernes side - men lige nu er der tale om et sandt heppekor. Den første strømpe i det allerførste par er færdig og prøvet til. Storetøsen sad med strømpen på det meste af aftenen i går og pressede mig med udsagn som "se den anden kolde fod" "det er godt nok synd, at de små tæer fryser så meget - mon de falder af?" "De her strømper vil jeg gerne have på i morgen"


Lettere presset over ikke at kunne strikke et par strømper på en aften, har jeg nu smidt strikkeposen i tasken i håbet om at et eftermiddagsmøde giver lidt strikketid. Jeg er endnu ikke kommet i gang med 2 strømper på en gang på rundpind. Hovedet har ikke helt været med til at sætte mig ind i teknikken - og lige nu trænger jeg bare til lige ud af vejen strikketøj - og DET lever strømper fuldt op til.

5 kommentarer:

  1. Åhr, nogle fede farver!!!
    HEldige tæer, der :)

    SvarSlet
  2. Wauw - De bliver fede - kan godt forstå der heppes !

    Mon du kunne lade en kommentar falde om hvilket garn du bruger :-)

    kh Anette

    SvarSlet
  3. Det er da nogle dejlige farverige strømper, kan da godt forstå, der skal to til i en fart

    SvarSlet
  4. De ser helt og aldeles skønne ud!!! Men du må igang med magic loop! Du bliver så glad for det!

    SvarSlet
  5. Det er nu lykkedes mig at strikke hele TO strømper af samme garn og er sådan svært tilfreds med mig selv....men når man rækker fanden - så nu galer fugleungerne på flere af slagsen...
    Garnet jeg strikker er fra hjertegarn og hedder magic colours..... Købt i en helt almindelig garnbutik....:-)

    SvarSlet