mandag den 20. juni 2011

Godt så

Hold da op - hvor blev den weekend lige af. Det er ikke, fordi der udover de sædvanlige sysler med at holde skidtet fra dørene, få vasket et par maskiner, fodret glubende unger af igen og igen og så det løse - er sket det helt store - men trætheden har været overvældende, og det er blevet til en masse små-lure både her og der.

Nu trækker vi os selv op i kraven og gør den sidste kraftanstrengelse inden ferien på fredag for alvor melder sig på banen. Lidt ferieplanlægning er det blevet til i løbet af weekenden. Pigerne har fået lavet deres feriebøger. En tradition jeg indførte for snart mange år siden - og som indimellem har været udråbt til hadeaktivitet og brugt i bevisførelsen, når fordele og måske især ulemper ved at have en skolelærer-mor er blevet diskuteret.


Nu hvor jeg ellers synes, jeg har antydet, at det er ok, hvis de ikke gider - er det som om traditionen alligevel har groet sig fast og blevet en fast del af ferieritualerne. I løbet af ferien sætter de alt fra kort, ispapir, brochurer mv. ind i bogen og skriver hver dag lidt om, hvad vi har lavet. Når ferien er slut fylder vi den op med billeder.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det en fed ide, mon jeg kan nå af afprøve den i år

    SvarSlet
  2. Ja da - det er bare med at finde en kina-bog og så lade dem dekorere den inden I tager afsted..... det åbner øjne, når man er rundt - for det gælder om at få taget de gode billeder til bogen og om at få samlet brochurer, servietter, kvitteringer og andet sammen som fortæller historien om de enkelte dage :-) God fornøjelse med det

    SvarSlet
  3. Sikke dog en fantastisk idé med feriebogen. Mon jeg skulle prøve at indføre sådan en i år......... :)) Der kommer sikkert til at lyde et ramaskrig, men når den er lavet, er det da en skøn bog at kigge i :))

    SvarSlet
  4. Det kan være lidt sejt at få den lavet - men hvis man tager det dag for dag - og bruger lidt tid på det hver aften over en gang hygge - synes jeg det plejer at gå - Den helt store fornøjelse er klart bagefter...... synes det er hyggeligt, at de finder bøgerne fra de tidligere år frem og fortæller om de gode stunder og oplevelser der... Kan klart anbefales at tage propper i ørerne og stå igennem ramaskriget :-)

    SvarSlet