fredag den 4. marts 2011

Sweet dreams

Jeg har drømt om strikketøj i nat... om strikkeprøver, strikkegarn, strikkedesignere og strikkeinspiration. Det må være dagsrester fra dagens drømmerier om Strikkefestivalen på Fanø, der har fulgt mig ind i søvnen.


Jeg glæder mig så meget til at strikke sammen med disse to kvinder - Anette Danielsen og Lotte Kjær til et par workshops lørdag. Glæder mig til at suge til mig af deres energi, idéer og engagement.

At jeg så skal sidde ved siden af og strikke sammen med en af mine ynglingspersoner, som både kan rumme mig i alvor og sjov, som jeg altid kan læne mig op af og som også læner sig op af mig - gør kun forventningen endnu større.


At jeg samtidig skal vide at ungerne - både hendes og mine samtidig boltrer sig i vandet, spiller pool og airhockey og får et kick og en vitaminindsprøjtning her på Fanø Feriecenter giver små glade forventnings-bobler i maven.

3 kommentarer:

  1. Jeg tror vi er rigtig mange der glæder sig til Fanø i strikkens tegn.
    Måske vi løber på hinanden derover.
    kh Jane

    SvarSlet
  2. Det kunne være sjovt og hyggeligt at få sat ansigt på nogle af blogbekendtskaberne :-) Håber jeg løber ind i dig :-)
    Knus Mie

    SvarSlet
  3. Lotte er et vældig inspirerende selskab. Jeg ved ikke, om du før har besøgt hendes butik/hjem her i byen?

    Rigtig god weekend til Jer, på den smukke vestjyske plet :-)

    SvarSlet