Jeg stornyder min sidste stille morgen og tanken om min sidste rolige dag, inden jeg i morgen igen går i normalt skema og indtræder i det normale ræs igen. Nyder tanken om de mange ting, jeg har fået fra hånden og det store forkromede overblik over resten af skoleåret, som jeg har haft tid og ro til at skabe.
Det giver en dejlig arbejdsro at vide helt præcis, hvor i processen vi er, og hvordan vi når i mål. Et sådant pusterum, som jeg har fået den sidste uges tid, burde være en menneskeret i en ofte fortravlet hverdag. Tid til at mærke efter, mærke hinanden og få bund i bunkerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar