Desperado

Desperationen er tæt på at ramme mig - og samtidig ryster jeg lidt på hovedet af mig selv. Over ikke at have været opmærksom på IKKE at have modtaget et nyt simkort efter at have skiftet mobilselskab og over at mærke hvor afhængig jeg er af min telefon. Af at kunne skrive en lille hilsen til nær og fjern, af at kunne komme i kontakt med mine piger og ikke mindst at være inde for rækkevidde hos dem, der gerne vil i kontakt med mig....

Min gamle abonnement udløber i dag og en panikopringning til nyt teleskab resulterede i et løfte om at sende SIM-kort i dag - men at jeg ikke skulle regne med at modtage det før mandag. Puha det er noget af en udfordring at miste sin kontakt med omverdenen sådan en hel weekend.

Smiler og tænker at da Stinemusen blev født for 13 år siden, havde vi først lige stiftet bekendtskab med mobiltelefonen og da kun som telefon, der kunne ringe. Jeg tror jeg overlever - dog med skrammer :-)


Jeg kan jo så meget vel bruge weekenden til at mærke efter om jeg bare MÅ ønske mig en Iphone4 i julegave. Teledamen kunne fortælle, at de nu er på hylderne igen..... Den er fed og har en god blæreeffekt, når man arbejder med unge mennesker, der har alverdens smart elektronik og er ferme på fingrene.