onsdag den 28. juli 2010

Spejderliv

Storetøsen er på Korpslejr i Skive sammen med 15999 andre spejdere. Vi har fået foretræde i dag og brugte et par timer i eftermiddags på at høre om oplevelser, opleve selv, varme os ved bålet, shoppe i spejdershoppen og se store og brede smil trods den silende regn.

Jeg er ikke udpræget friluftsmenneske - langt fra faktisk - men blev alligevel dybt fascineret over lejrens omfang og opfindsomhed. Imponeret over alt det der var bygget op og det liv der leves der i denne uge. Fantastisk at se min egen pige trives med det og fortælle ivrigt om de mange oplevelser. Vejret har indtil i dag vist sig fra sin bedste side, mens den i dag har stået på silende regn. Også det blev taget med højt humør. Jeg gik derfra med korte ærmer, fordi datteren-min mente, at hun havde mere brug for både min regnjakke og trøje end jeg selv havde - og jeg sagde "så-pyt"

Jeg glæder mig nu så meget til at få hende hjem for alvor og høre om alle oplevelserne - men under hende også flere dage i den magiske og simple verden.

1 kommentar:

  1. hmmm... vi skal derned fredag aften - mødes vi måske :-) ?
    Kim har stillet en vindmølle op dernede, og skal ned og "sælge" den på fredag, og så drager vi selvfølgelig med - så vi kan få at se alt det der er lavet af spejderne.

    SvarSlet