torsdag den 29. juli 2010

Flytte-klar-snart

Mens vi holder ferien - og inden vi drager ud på mere ferie, rumsterer planer og idéer der går i retning af farven på vægmaling, lofter, gulve, puder, sofaer m.m. Vi går i flytteplaner og er bevidste om, at selvom ferien slutter er det ikke en tilbagevenden til dagligdagen - Den skal vi først lige have skabt, og det kommer til at tage et par måneder.

Jeg har for snart en rum stykke tid siden købt et hus. Et hus der i den grad kaldte på mig, at jeg fra ikke at have synderlige planer om at blive husejer i løbet af sølle tre dage var indehaver af en 2400 m2 stor grund med tilhørende hus.


Overtagelsen blev aftalt til at ligge et godt stykke ude i fremtiden og vi har nu haft tid til at fintænke, planlægge, få lidt kolde fødder, til at glæde os afsindigt og til at smile over min impulsivitet - I nogle af livets facetter læner jeg mig virkelig op af, at den første indskydelse er den rigtige.....

Det er et hus med plads til forbedringer - det er et hus, der trænger til en kærlig hånd, det er et hus med muligheder men først og fremmest er det et hus med plads - plads til at være, plads til at leve og plads til at livet udvikler sig. Vi glæder os og trænger til plads.

3 kommentarer:

  1. Hvor ser det spændende ud - lige min stil, forstår godt du var hurtig :-D
    Måske der bliver plads til et lille havestrikinn ...tihi

    SvarSlet
  2. KAempe mega tillykke med det store spring. Det bliver dejligt for jer.

    SvarSlet
  3. Det er så spændende og kun lidt angstfremkaldende :-) Strik-in er det helt sikkert plads til - men i første omgang holder jeg male-in :-)

    SvarSlet