torsdag den 10. juni 2010

Muh

Der er gået kreative tøser i den herhjemme. Tror det har noget med vejret at gøre. Pigerne trisser rundt om sig selv og kan ikke rigtig få brændt energien af udenfor. I stedet vokser idéerne frem i hovedet på dem, og de nørkler og regerer - præcis som moderen, når hun har energien til det.

Storetøsen har gang i fimo-ler og laver de fineste kager, hun hænger om halsen. Hun har også en cow-parade i støbeskeen og alle mine magasiner og blade hænger nu i laser, fordi de er klippede tynde for røde, blå og grønne billeder. Resultatet bliver intet mindre end fantastisk - og jeg er imponeret over hendes fantasi.

Mindste-pigen har mødt en mere tålmodig sjæl end moderen i børnehaven og har fået styr på det med ret og vrang. Hun tramper rundt om mig og insisterer på at skulle strikke. Jeg laver et hav af afledningsmanøvrer, fordi jeg godt ved, det betyder, jeg ikke selv får taget så mange pinde på mit strikketøj - hvis jeg skal guide og hjælpe hende - men lige om lidt, så skal jeg nok.......finde engleblide og tålmodige mor frem.

1 kommentar:

  1. Sikke en kreativitet det kedelige vejr kan frembringe. Ja, ved du hvad, kan du så få fundet "den engleblide og tålmodige mor" frem og få lært din datter strikkekunstens mysterier. Husker da man selv skulle til at lære strikkeriet :))

    SvarSlet