onsdag den 23. juni 2010

Ah frihed

Det blev nu - Det blev onsdag, og det blev fridag. Ikke bare fridag i dag men også i morgen og efter fredag er det fridagen udvidet til ferie. Vi har alle glædet os til ferien. Vi trænger, og vi har mange planer.


I dag skal bruges på at få bund i nogle af bunkerne - i nogle af de dagligdagsopgaver, der er blevet skubbet foran mig det sidste stykke tid. Samtidig pakkes ferieting sammen. Vi skal have kreative projekter med og der skal både sys og males.

Jeg nyder at have tiden til at gå og nulre med tingene. Pakke sammen, finde frem og rydde borde og hylder. Jeg nyder at have tiden til at sætte mig med benene op ind imellem og tage det i mit eget tempo. At tage et par pinde på strikketøjet, at tænke uafbrudte tanker og nyde følelsen af frihed, der langsomt forplanter sig i kroppen og giver den ro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar