Udover at det indimellem kan føles som om mit arbejde og måske især den tid, jeg skal bruge på det, kommer lodret på tværs af alle mine idéer og projekter, har der nu sneget sig en anden seriøs og krævende tidsrøver ind i mit liv. Det er da utrolig så megen tid, det tager at få top-tunet en Iphone - og det til trods for at den stadig ikke kan ringe ud eller sende sms'er.
Telia testede min tålmodighed i dag, hvor jeg skulle bruge en halv formiddag på at få en dame i røret, som efterfølgende oprettede en sag, hun inden for 48 timer ville give videre til nogen, der havde forstand på det, som så ville forsøge at løse problemet...... "Men tillykke med din nye telefon" sluttede hun samtalen af med - "som jo så ikke kan bruges som telefon" var jeg nødt til at tilføje. Godt jeg er så tåmodig en kvinde - not.
Strikketøjet skrider ikke frem. Det er kun blevet til de første pinde på Claudia - men lige om lidt tager jeg mig selv i nakken og svinger pindene, så jeg kan få lavet de første snoninger. I morgen er det kort dag på arbejde - og jeg glæder mig til en lang eftermiddag på egen matrikel - sikke en masse muligheder, der åbner sig for mig.
Og sikke en lang snak det kan blive til nu jeg også har fri tale.
SvarSlet