Gæk gæk gæk

Et mystisk brev landede i min postkasse i går. Ingen afsender men bare 6 prikker - som dog blev lavet om til 7, da jeg talte højt mens jeg læste op. Det var mindste-tøsen, der hoppende gjorde mig opmærksom på, at jeg nok hellere måtte tømme postkassen - Postmanden kunne jo have været her.

Jeg havde mange gæt, skulle hele raden af familie og venner rundt, inden hun fnisende gik til bekendelse og råbte "Ha! du skylder mig et påskeæg" Siden har jeg gentagne gange fået repeteret reglerne omkring gækkebreve og er blevet mindet om min gæld.

Der er blevet klippet et utal af gækkebreve siden - og bekymringen går nu på, om påskeharen har opdaget, vi er flyttet og får lagt æggene i den nye have. Jeg forsøger at overbevise hende om, at den nok skal finde os - det gjorde nissen og fastelavnsaben (som her i familien kommer med fastelavnsris) - og mon ikke der er en vis grad af kommunikation imellem nisser, fastelavnsaber og påskeharer ? Hun føler sig ikke helt overbevist.

Jeg elsker den magiske verden, som små børn bevæger sig i - og jeg elsker, når de italesætter den, så også vi andre får indblik i deres tanker og forestillinger. Det bringer smil og varme helt ned i maven.