Følelsen var yderst velkommen efter en uge, der har budt på tunge skæbner og livsbetingelser for børn i min varetægt eller i min nærhed. Skæbner jeg har skullet forholde mig til professionelt og samtidig ikke har kunnet holde fra livet og som har fulgt med mig hjem.
Dagens dont ved skrivebordet er overstået. Der er stadig lidt til i morgen. Men nu lukker jeg døren til arbejdsværelset og drager ind til mine egne børn, som er så klar til at tage hul på weekend og på fredag aften, der byder på både fredagsslik, Disneysjov og X-faktor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar